Minister vil gøre ældre mere selvhjulpne

Et projekt, der skal gøre ældre i Vesthimmerland mere selvhjulpne, bliver støttet med 190.000 kroner

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup støtter sammen med satspuljepartierne Vesthimmerland Kommune med 190.000 kroner til projektet ’Aktiv og selvhjulpen – træning og social aktivitet som alternativ til hjælpemidler’.
Karen Hækkerup 28. juni 2012 11:02 - Opdateret 28. juni 2012 12:28

VESTHIMMERLAND: Træning og sociale aktiviteter skal hjælpe ældre i Vesthimmerland Kommune til at blive mere selvhjulpne i hverdagen. Social- og integrationsminister Karen Hækkerup har sammen med satspuljepartierne sendt 190.000 kroner til Vesthimmerland Kommune, som skal bruges til projektet ’Aktiv og selvhjulpen – Træning og social aktivitet som alternativ til hjælpemidler.

Pengene kommer fra Social- og Integrationsministeriets pulje ’Et aktivt ældreliv’, som netop er blevet uddelt.
Formålet med projektet er, at flere ældre skal kunne klare sig uden hjælpemidler eller kun bruge hjælpemidlet i et begrænset omfang. De ældre får bl.a. tilbud om hjælp til at få lagt træningsprogrammer og tilbud om sociale aktiviteter med andre ældre.
- Projektet i Vesthimmerland er et rigtig godt eksempel på aktiviteter, som både skaber et socialt indhold i hverdagen for de ældre og samtidig hjælper dem med at blive mere selvhjulpne. Motion og aktivitet er rigtigt vigtigt for et sundt liv, og derfor skal vi hjælpe vores ældre medborgere til et aktivt liv i alderdommen, som giver dem masser af selvbestemmelse og indhold, udtaler Karen Hækkerup.

Pengene til projektet kommer fra Social- og Integrationsministeriets pulje ’Et aktivt ældreliv’.
Det var muligt at søge penge fra en pulje på i alt otte millioner kroner, der har til formål at støtte gennemførelsen af EU’s år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...