Fra et hjem med klaver

Edgar Degas: "Kvinde der stryger", 1869.
Musik 29. marts 2006 06:00

BØGER Pamela Todd: "Indenfor hos impressionisterne" # # # # # # Indenfor hos impressionisterne er en bog, der søger bag om kunstnerne, fortæller om deres privatliv og søger at stille nogle generelle linier op for, hvordan deres liv har fungeret. Det er en interessant bog, der stiller kunstnere i sammenhænge, der i højere grad er i overensstemmelse med den måde, vi tænker verden i dag. For eksempel spiller kredsens kvinder og kvindelige kunstnere som Mary Cassatt og Berthe Morrisot en hovedrolle i denne bog. Og man møder en lang række kunstnere man ikke hører om så tit. Som for eksempel en række amerikanske kunstnere som Teodore Robinson og Mary Macmonnies. En anden af bogens kvaliteter er, at den tager den tids teknologiudvikling og løsning på praktiske hverdagsarbejdsopgaver alvorligt og sætter disse præmisser i sammenhæng med kunstnernes billeder. Eksempelvis diskuteres der hvor tit og hvordan man vaskede sig dengang, og hvordan man skaffede vand op og ind i husene, og hvad det betød, at man i slutningen af disse kunstneres liv begyndte at få indlagt vand. Andre spørgsmål der omtales i bogen er prævention, det store antal børnefødsler og de mange døde børn. Det kunstneriske nyskred, impressionisterne står for, vokser ud af nye farveteorier og nye teknologiske muligheder. At dyrkelsen af farven udvikler sig til et hovedspørgsmål i den kunstneriske diskussion, er en konsekvens af, at man får oliefarve på tube. At det derfor bliver muligt at male på helt nye måder langt væk fra et værksted, og det skaber et helt nyt maleri. Men det er ikke denne eksplosion i farven, bogen handler om. Det er de private, indadvendte billeder der er bogens emne. Der lægges ikke skjul på, at impressionisternes kunstneriske nyskred er udtryk for en velhaverkultur. Selv de fattigste af disse kunstnere har tjenestepiger og de fleste af kunstnernes koner fungerer som en slags mellemledere, der styrer et kompagni af ansatte. Man er i en tid, hvor en trediedel af Frankrigs kvinder fungerer som tjenestefolk. Der vaskes, stryges, koges og gøres rent og der føres et selskabsliv, der åbenbart har været en betydningsfuld del af den tids kunstliv. Et miljø hvor de unge kvinder ikke har mange andre opgaver end at lære at spille klaver. En bog med mange dejlige, sjældent sete og smukke billeder fra en tid de færreste ville ønske sig tilbage til. Gorm Spaabækkultur@nordjyske.dk ] Pamela Todd: "Indenfor hos impressionisterne" Overs: Mariette Tiedemann 176 sider, ill. Pris 369 kr.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...