Underlig kulturpolitik

Skagen 12. december 2002 07:00

KUNST: Kunne man forestille sig den situation, at Nordjyllands Amt udarbejdede en erhvervspolitisk handlingsplan, hvor fiskerierhvervet ikke var med, og at man i stedet i denne handlingsplan vægtede Fortidsminderne i Skagen som udtryk for dette erhverv? Det er den slags besynderlige tankegange, man kan opleve i amtets kulturpolitiske handlingsplan fra 2000 når det gælder billedkunst området . Billedkunst som idéudviklingsområde og producerende fag optræder simpelthen ikke i denne plan . Som beskrevet i mit læserbrev i går, kalder man oven i købet en gavekonto på 100.000 kroner for kunststøtte. I samme handlingsplan optræder en anden bemærkelsesværdig aktivitet. Man omtaler et projekt, hvor amtet støtter lån af kunstværker fra estiske billedkunstnere. Danske tariffer for den slags arbejde betales ikke. Det står direkte i planen, at honorar ikke betales. Et relevant spørgsmål er, om det er en praksis, man tænker på at udvide til andre erhvervsområder i amtet . Kunne man for eksempel tænke sig, at amtet påtog sig at formidle baltisk arbejdskraft til den nordjyske byggeindustri? Man kan få fremragende håndværkere fra Polen, Estland, Letland og Litauen til at arbejde i Danmark stort set uden løn. Der er tale om højt kvalificeret arbejdskraft, der vil gøre alting for at sælge sin arbejdskraft i vores land, og det er grupper, der ikke er sikret af nogen fagforening. En sådan praksis er der, som ovenfor påvist, allerede præcedens for i amtets politik . Måske er det den slags formidlingsstrukturer, man tænker på, når man i samme handlingsplan omtaler et projekt, hvor en estisk kunsthistoriker skal besøge Nordjylland og studere den nordjyske kunstforeningsstruktur. Man mener åbenbart, at den nordjyske kunstforeningsstruktur er værd at vise frem.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...