Ferguson om ny back: En af Europas bedste

Manchester United henter hollandsk back i Vitesse Arnhem. Ferguson kalder sin nye mand en af Europas bedste

Alex Ferguson er fornøjet med købet af den hollandske back Alexander Büttner. Foto: Scanpix
Manchester United 21. august 2012 16:14

MANCHESTER: For nylig hentede Manchester United stjernen Robin van Persie i Arsenal, og tirsdag hentede den engelske storklub så endnu en hollænder.
United er blevet enig med Vitesse Arnhem, der lader venstre backen Alexander Büttner rejser til Manchester og udleve sin drøm om at spille i en af verdens største og stærkeste fodboldklubber.
Manchester United fortæller på sin hjemmeside, at man har hentet Büttner på en femårig kontrakt, der først udløber i 2017.
Manager Alex Ferguson er meget tilfreds med forstærkningen i forsvaret.
- Alexander er en af de bedste unge på venstre back i Europa, og vi er lykkelige over at tilknytte ham. Han er en spiller, vi har holdt øje med i et stykke tid. Han giver os nogle rigtig spændende muligheder på den position, siger Ferguson til klubbens hjemmeside.
Alexander Büttner nyder naturligvis, at han er blevet hentet fra hollandsk fodbold til selveste Manchester United.
- At blive en del af Manchester United gør dette til en af de bedste dage i mit liv.
- Det er et hold, jeg har beundret i mange år, og jeg kan ikke vente på at mødes med mine holdkammerater og spille en rolle i at sikre succes til klubben, siger han./ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...