Mo’ Gold

Mo Farah snuppede dobbelt guld på de lange distancer

Søren Olsson
Mo Farah snuppede den sjældne double ved at vinde både 5000 og 10000 meter. Foto: Scanpix
London 11. august 2012 20:58 - Opdateret 11. august 2012 21:57

LONDON: Umiddelbart skulle man tro, at den britiske langdistanceløber Mo Farah ville knække under presset, da han hørte jubelbrølet, da feltet blev præsenteret til mændenes 5000 meter lørdag aften.

Men for anden gang i legene indfriede han til fulde briternes tonstunge forventninger og vandt 5000 meteren i overlegen stil med et uimodståeligt ryk på den sidste omgang.
I vanlig stil lagde han sig bagerst i starten af løbet og med fire omgange igen bevægede han sig frem på fjerdepladsen, hvor han havde styr på sine værste konkurrenter.
Publikum lavede næsen bølgen hele vejen rundt, for der blev jublet, hver gang han kom frem til nye britiske tilskuere.
Med to omgange igen - altså 800 meter - lagde han sig forrest og skærpede tempoet gevaldigt i det ellers langsomme løb.
Og på de sidste 200 meter rykkede han uimodståeligt fra, selvom ethiopiske Gebremeskel prøvede at svare igen.
Bronzen gik til kenyanske Longosiwa.
Og briterne brød ud i øredøvende jubel.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...