Jubii Land - nu med slanger

Messecenter inviterer til hyggedag - også med slanger - i uge 8

Slangetæmmer Peter Løve Mark - besøger i år ”Jubii Land” i Messecenter Vesthimmerland sammen med nogle af sine ?slanger. Arkivfoto
Fritid 9. februar 2017 09:02 - Opdateret 9. februar 2017 10:12

AARS: Er du bange for ....eller er du bare fascineret af slanger?

Uanset hvad vil der i skolernes vinterferie være mulighed for at røre ved en rigtig levende slange, når Messecenter Vesthimmerland endnu engang inviterer inden for i "Jubii Land".

Den lokale slangetæmmer Peter Løve Mark kommer 21. februar forbi med sine slanger, så de modige kan prøve at holde en slange - og blive fotograferet sammen med én.

Bortset fra slangerne ligner "Jubii Land" i store træk sig selv.

- Der vil være hoppeborge, klatrebjerge og rutchebaner i lange baner. Og hvis det ikke frister, kan børnene i stedet lege med lego, tegne eller køre i go-cart i hal 3, siger projektleder Inge Bjørn.

For de lidt større børn vil der også være mulighed for at køre på mooncars, ride på rodeotyr, spille bold og meget mere, når "Jubii Land" holder åbent 21. og 22. februar.

I mellemtiden kan forældrene eller bedsteforældrene hygge sig med en kop kaffe - eller besøge diverse salgsstande med bl. a. tøj, køkkenting, plejeprodukter, lego og børnetøj

- For børn i alle aldre er der således dækket op til nogle spændende timer.

Børn, forældre og bedsteforældre er garanteret en oplevelse af den sjove slags, lokker Inge Bjørn.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...