Gul er en dyr farve

Ugens farve-essay handler om gul. Om den dyre farve. Og om hvrodan man kan bruge billigere alternativer. Måske ikke så gule som i ægte gul. men virksom alligevel hos den dygtige kunstner

Gorm Spaabæk
For tre år siden tilbød billedkunstneren Gorm Spaabæk avisen tre akvareller og en kultegning, skabt som illustrationer til et digt af Tove Ditlevsen og udført i hver sin farve: blå, rød, gul og sort, og skabt med direkte og bevidst sigte på at skulle produceres netop i avistryk. Vi tog aldrig mod tilbuddet. Men da vi bad ham skrive denne sommers serie om farverne til avisens farvetema, så han straks, at vi - helt tilfældigt - havde lagt netop de fire farver i netop den rækkefølge sidst i serien. Så var der ikke langt til forslaget om at lade de fire billeder runde sommerens farve-forløb af. Og denne gang sagde vi ja tak. Red.
Fløj 6. august 2010 06:00

Der er den der historie om Anton Laier. På vej til farvehandleren, kommer Mette Marie efter ham ... "Køb de billige farver ... Farver er dyre". Og det kan ses i Laiers maleri. Eksempelvis i billedet fra Getsemane have. Malet op i grumsede grønne, sorte og jordfarver. Og Kristus som en hvid lysende figur. Og faklerne malet i kraplak. Set i billedet som rødt. Og den snert af gul, der lyser ud af de fire evangelister. Et maleri, hvor hvid er den bærende farve, med tegning i sort og enkelte, små lysende partier i rødt og gult. Når Laier brugte okker, som i billedet af Atlantpagten, hvor uniforms-distinktioner på Kong Frederik den 9. lyser ud som guld. Og i billedet af stuen. Et forfinet koloristisk værk. Med kakkelovnen i sort, sort. Fløjs-agtig. Og kraplak i bordets overflade, der vibrerer mod den rødlige jordfarve i bordets ben og sender signal om rød. Men bærende i dette billede er de store okkerflader, der - når dette billede reproduceres - ændrer sig og bliver mere gult. Lysende. Rammer og økonomi er grundvilkår for produktion. Kunstnere har altid brugt de midler, der kunne få fat i, og udviklet paletten derfra. Den dyre farver var ofte ikke en mulighed. Og enhver kan lave en rød med en rød, eller en gul med en gul. Men kan man få den billige farveskala til at lyse ud som noget andet. Få den okker til at lyse som gul eller få en små-beskidt jordfarve til at sitre som rød. Det er kunst! Som man ser det i Rembrandts brug af okker. Eller venetianerne, såsom Tintoretto, Tizian, der kan få mørke og uprætentiøse farver til at lyse ud af alt det mudrede og blive ulmende rød. Eller som Edgar Degas formulerede det "skal det være en ringe maler, som ikke kan få en venetiansk rød (jernoxidrød) til at ligne cinnoberrødt - blot ved at anbringe den i det rette kontrast miljø". Kunst er ikke et spørgsmål om, hvor dyr en fodboldspiller, man bruger på et fodboldhold, men hvordan de spillere, som man har, spiller sammen. Og Svend Guttorm, som jeg ser som et af dette lands største maleriske talenter, brugte den billige okker og de fattige jordfarver. Billeder, der lever i nødens desperate kraft. Billeder, der kan slå de fleste andre malere af banen. Og derfor passioneret elsket af en række af de unge malere, der så hans udstilling tilbage i trediverne. Ulmende og hængt op i mere velstående selskab, flår Guttorm andres billeder ned ad væggen. Der er meget, der bliver kulørt ved siden af Guttorm. Også Heerup kunne Og Cobra-malerne, der levede i den billige palet, da de begyndte. Og så i takt med at økonomi kom til at hænge sammen, går op i palet. Især Heerup er asket. Han skabte længe sin kunst ud fra det forhåndenværende søms princip. Skar i brugte kasserede linoleums-stykker fra gulve og malede på kokostæpper og sammensyede skraldesække. Fik først så sent i sit liv en anstændig økonomi, så det ikke blev en gave, at have adgang til en rig og kulørt palet. Og Heerup er nok en af dem, der har det bedst i den sparsomme palet. Ikke fordi han var født sådan, men fordi han havde levet og udviklet den så længe, at den blev det rigtige for ham. I dag har prisforskel på pigment ikke den betydning, det havde engang. I dag er det, der koster, logistik og følgeindustri, og desuden er kunstnerens værktøj andre i dag. Og i et moderne trykkeri har man simpelthen ikke de billige farver i sin farverække. De er renset ud af hverdagens palet. Masseproduktion og effektivitet har ensrettet den farveverden, vi lever i. Udryddet mangfoldighed og nøjsomhed. Carl Th. Dreyer og Storm Også derfor har det betydning, at kunstnere har adgang og indflydelse på produktionsmidler. Her sættes ramme, og det er afgørende for, hvad der kan lade sig gøre. Broby Johansen udgav for eksempel i 1980, da han fyldte 80, en bog der hed imprimatur. Imprimatur betyder "må trykkes". Her var udvalget ikke, hvad Broby havde skrevet og arbejdet med, men derimod udtryk for det, det var lykkedes at få trykt. Altså det der kunne lade sig gøre. Film var et af de medier, der ikke lod sig gøre. Selvom Broby måske er den første i Danmark, der formulerer filmmediet som en kunstart, fik Broby i sit livsforløb stort set ikke adgang til at arbejde i dette medie. Eller Carl. Th. Dreyer, der det meste af sit liv ikke havde adgang til det lærred og den palet, han mestrede. I stedet blev Dreyer brugt som biografdirektør. Og hvilket spild kan man kun sige i dag. Og Robert Storm Petersen, der nærmest fødte og definerede avantgarde-begrebet i Danmark. Han var en vildt voksende pioner og ide-udvikler på talløse områder. Blandt meget andet den første, der skabte tegnefilm. Hvad kunne det ikke være blevet til, hvis Storm var blevet brugt og modtaget, som det han var. At den tids produktionsapparat var gået i dialog og havde brugt Storms talent for udvikling. Men Storm P. blev ikke modtaget, ikke brugt, heller ikke som billedkunstner og endte med i stedet at være morsom? Gul var i århundreder en dyr farve, og det er bemærkelsesværdigt, hvor ofte der udvikles og bruges andre farver i stedet. Gul er en dyr farve. Gorm Spaabæks gule tryk kan ses på næste side

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...