Minimalistisk kunst

KUNSTEN 25. oktober 2003 06:00

kunstbog Weirup: "Kunst og kamp..." Peter Bonnén udstiller på Nordjyllands Kunstmuseum i øjeblikket, og Torben Weirup har skrevet en bog om ham og hans kunst. Som ung kunstner ville Peter Bonnén gøre op med føleriet og reducere skulpturen til et nulpunkt. Set i bakspejlet er det overvejelser der samtidigt foregik flere steder i verden, med den amerikanske minimalistiske som et af de mest kendte eksempler. Udgangspunktet for Peter Bonnén er det Københavnske parnas omkring tilrøgede værtshuse som Parnas, Cafe Nick og Vingården. Et miljø hvor man kunne møde mange kloge og talende mennesker og hvor Jens August Schade holdt hof. Her kom Peter Bonnén som ung og barn i følge med sin mor, der var datter af kunstpædagogen Folmer Bonnén. Derfor er det en meget velorienteret ung mand, der i 1961 går gennem døren til den eksperimenterende kunstskole. Her finder han et rigt eksperimenterende miljø der er fyldt med energi og maskulin mystik. Det er i dette miljø, at den kommunistiske romantik der i disse år er i fuld gang med at erobre det danske kunstliv, skydes sønder og sammen. På den eksperimenterende kunstskole var det ikke nok at koge suppe på fabeldyr i pæne farver og efterligne børnetegningernes anarki som romantisk udtryk for menneskelig forskellighed. Istedet søgte man en ny realisme og skabte derfra eksperimenter der svarer til det, der i årene før havde sat dagsordenen i Frankrig. Danmark er i disse år helt i front af den internationale billedkunstneriske begrebsdannelse. Fluxus hærger, Paik ødelægger sit klaver, Beuys ligger på sofaen i Arthur Køpckes havehus i haveforeningen landlyst i Brøndby. Og Manzoni udstiller sine dåser med lort og gør Herning til det valfartssted, det er idag. Ud af denne kogende hekse kedel vokser Peter Bonnéns kunst. Han finder sin inspiration i hverdagen. Billetter til Øbro-hallen bliver til monumentale serigrafier. Han indrammer cementsten der tilfældigt er gået istykker i den slags mønstre der opstår af brug. Og han arbejder med natur i kontrast til byen når han i 1975 sår en kornmark på Nikolaj Plads i København. Alle disse mange nye tanker fremprovokerede en meget synlig maskinstorm. I årene før var landbrugssamfundet nedlagt og erstattet af industrisamfundet. Man havde slagtet hestene og tvunget folk til at lære at køre traktor. Titusindvis af unge havde forladt landbruget og istedet var disse mennesker blevet sygeplejersker, maskinarbejdere og lagerarbejdere inde i byen. Derfor lå der i store dele af denne generation en længsel tilbage til en verden på landet, der ikke mere eksisterede. Med Peter Rindals oprør fik man så endeligt det frirum, hvor det var i orden at sige fra. Billedkunsten blev det område hvor det gamle bondelands angst for det nye fik lov til at overleve. Peter Bonnéns "Skulptur i seks dele" fra 1965 er det kunstværk, der skyder Rindalisme-debatten igang, og derfor er det et nøgleværk i de sidste generationers danske kunstdiskussion. Bogen giver en meget fin beskrivelse af baggrunden for denne diskussion. Lykkedes det så Peter Bonnén at gøre op med føleriet i Dansk kunst? Det mener jeg at det gjorde til en hvis grad. I Peter Bonnéns Øbro serigrafier for eksempel. I de brækkede cementplader og i de reneste af de store jernskulpturer synes jeg, at han reducerer skulpturen til noget minimalt. I en del af de, mange, mange kasser af stål syntes jeg derimod at man kan diskutere, om det lykkes at gøre op med føleriet i dansk kunst. En velskreven bog om en central dansk billedkunstner. Gorm Spaabækkultur@nordjyske.dk

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...