Kirkegaard med flere i Randers

De Buhlske Stuer Råsted Kirke

Gorm Spaabæk
Maleren Anders Kirke-gaard har ladet sig inspirerer af Rings ”Sommerdag ved Roskilde Fjord” og parafraseret over maleriet.
Aalborg 24. juli 2010 06:00

En skæv profil i dansk kunst er Anders Kirkegaard. Synlig allerede som teenager, og fra begyndelsen et lysende talent. Kæmpende med de store spørgsmål i både form og sit indhold. Han er kompromisløs, så det gør ondt. Det giver tæsk, når det at tækkes ikke er en del af ens vokabularium. Den værste konsekvens er, at Kirkegaard i ringe grad er brugt som kunstner i kirkerne. Man har i den sidste generation set gamle landsbykirker renoveret på stribe. Her sker ofte en rengøring, hvor præg, slid og karakter renses væk. Er det derfor, at Anders Kirkegaard er så lidt brugt? Han er en kunstner, der ideligt diskuterer det moderne menneske i kontrast til og dialog med både sin egen tid og 800 års dansk og vesteuropæisk religiøs kunst. Ikke sødladent og bestemt ikke for sarte sjæle. Hos Kirkegaard møder man angsten, slagtede kroppe, hengivenhed og passion. Som hos Grünewald, Bosch og Ucello. Som i den smertefulde, lidende gotiske træskulptur og senmiddelalderens kalkmalere med al deres hensynsløse og smagløse udtrykskraft. Efter Laier er det svært at se nogen anden dansk billedkunstner, der på samme måde har set og dyrket lidelsen og den kristne passion. Renset for sukkersød pynt, underholdning og tomt medløberi. Her ses ikke tomme dekorative virkninger. Derimod møder man den dræbte søn i faderens skød. Og der spilles bold op af de gamle mestre, som for eksempel i dialog med munken Fra Angelico, livet, smerten og døden. Uforglemmelige billeder, der stadigt kan leve på nethinden årtier efter, at de er set. Efter Thorsens forbudte Jesus-filmmanuskript har Anders Kirkegaard stået som det mest indlysende bud på en nyformulerende dansk religiøs kunstner. Rå og kraftig som de store billedmættede romanske døbefonte og de sen-middelalderlige kalkmalerier, jeg nævnte før. Det er en præmis, Anders Kirkegaard så vender på hovedet nu. Udtrykt i en passioneret og gammel interesse for L.A. Ring og i særdeleshed for det billede, der hænger på Randers kunstmuseum. "Sommerdag ved Roskilde Fjord, Frederiksværk" (1900). Hos Kirkegaard bliver motivet omarbejdet i en god snes parafraser i andre farver. En undersøgelse af motiv, udsigt, og sted, hvor Ring malede for hundrede år siden. Kirke-gaard har opsøgt stedet, gennemarbejdet og bearbejdet. Elementer i billedet flyttes rundt. Ålekvasen males ud og erstattes i et billede af en pumpestation. Bakkeprofilen spejlvendes og i et andet forsvinder bakkeprofilen helt. Og bakkens rejsning står som en kvindes bryst. Og farver, farver, farver. I sin interesse for det dekorative og stemningsfulde, atmosfære-mættede landskab virker serien af billeder som en lang opsamling af et liv i farver. Og det ser ud som om kunstneren nyder at holde fri fra al den kropslighed og rå religiøs passion og kan finde hvile i det banalt smukke. Kirkegaard fylder en række sale i Randers kunstmuseum, og det gør han smukt. Og når man er i Randers Kunstmuseum, der ligger i Randers kulturhus, bør man ikke gå forbi det kulturhistoriske museum, der ligger i etagen under. Her møder man, blandt meget andet godt, den opstilling, der hedder de Buhlske Stuer. Tre stuer fra et privat hjem, der i 1971 tilgik det kulturhistoriske museum. Rekonstrueret ud fra en oprindelig opstilling i begyndelsen af 1900-tallet. Tidligere har opstillingen stået som en kasse i museet, hvor man så kun kunne kigge ind af nogle små glugger. Det var ikke tilfredsstillende, og disse stuer er en skatkiste af kunst. Ophængt tæt og sammen med de møbler, der stod i dette hjem for hundrede år siden. I 2002 blev de tre rum nyopstillet. Der blev etableret en glasgang, så man kan komme rundt i stuerne og langt bedre orientere sig i denne samlings skatte. Her er gode ting, og malerne Joakim Skovgaard og Wilhelm Hammershøi falder umiddelbart i øjnene. Men mest interessant er muligheden for at møde grafik af fornemste kvalitet. Man møder tegning og sorte raderinger fra danske grafikere fra slutningen af 1800-tallet såsom Lundbye, Niels Skovgaard, Constantin Hansen, Kyhn, Luise Ravn Hansen, Frans Schwartz og Hans Nikolaj Hansen. I det enkelte værk er samlingen udtryk for kenderens vidende indsamling og valg. Også mådelige kunstnere brillerer her. Det er det bedste i deres værk, der er indsamlet. Og samleren er Fru Buhls far Georg Achen, der selv var kunstner. Også han har malet malerier, der hænger i stuerne. Og Achen kan sine ting, og han har kvalitets-kriterierne på plads og kender sine mestre. Selvom det blev andre linier, der på den korte bane vandt opmærksomhed, tyder noget på, at den måde at tænke på, der ses her, igen er på vej til at blive interessant. Er det kunstnere som Nerdrum , Kluge og Rantzau, der i fremtiden vil sætte dagsorden, er meget af det her relevant igen. Men overvældende og i enkelte tilfælde enestående er samlingen af udenlandske grafik. Her er tryk af Ostade, Dürer og 48 raderinger af Rembrandt. Langt hen ad vejen en parallel til samlingen af Gammel Grafik på Vejle kunstmuseum. Men i Vejle er disse ting ikke permanent i udstilling. Kobberstiksamlingen i København har dem også i rigelige mængder. Men her er rigdommen udtrykt i, at de ikke kan have alt oppe at hænge. Løbende skiftes der udstilling og Statens Museum for Kunsts samling af Dürer og Rembrandt samling er ikke nødvendigvis tilgængelig. Rembrandt og Dürer er derimod ophængt i de Buhlske stuers kontekst og altid tilgængelige i Randers. Og det er, bortset fra Vejle, det eneste sted i Vestdanmark, hvor der er adgang til grafik af den kaliber ophængt i disse mængder. 48 raderinger af Rembrandt! Både sene slidte optryk og tidlige meget fine tryk. Eksempelvis et par tryk, der åbenbart er tidlige prøvetryk fra mesterens egen proces. Og især den store radering af de tre kors er en stor sjældenhed. Og det er et godt tryk af en af Rembrandts mest epokegørende raderinger. Et fremadrettet og eksperimenterende tryk, hvor ætsning bearbejdes over i en koldnålsradering. Og den sorte bliver dyb og sort i kontrast. I Randers hænger dette mesterværk, i en uanseelig ramme, på en dør. Tager sig ikke ud, som det rige kunstværk, det er. Men man har adgang, kan se det her, og det er en gave. Og er man på vejen om Randers er det en god ide, at holde ind ved Råsted Kirke. Op til den gamle hovedvej, 10 kilometer nord for Randers. Her ses den romanske udsmykning på kirkens korvæg. Den mest fuldstændigt bevarede romanske udsmykning nord for alperne. Trænger man til at få sine øjne renset af. Til at få nulstillet sine kvalitetskriterier med en lille tæt kunstoplevelse af verdensklasse, kan man begynde her. Også Råsted er hele turen værd... Gorm Spaabæk kultur@nordjyske.dk Anders Kirkegaard, Buhlske Stuer, Råsted Kirke Randers Kunstmuseum, Stemannsgade 2, Kulturhuset, Randers. Kirkegaard-udstilling til 8. august.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...