Afløser skal findes for Henning G.

Rådmand Thomas Kastrup Larsen bliver valgt sidst på dagen

Kirsten Pilgaard
Helle Frederiksen (S) er lige nu Aalborgs fungerende borgmester, men det bliver partifællen Thomas Kastrup-Larsen, som skal afløse Aalborgs indlagte borgmester.
Aalborg Sygehus 7. august 2012 16:03 - Opdateret 7. august 2012 17:46

Viceborgmester Helle Frederiksen (S) bliver indtil næste byrådsmøde fungerende borgmester efter Henning G. Jensen.
Henning G. Jensen blev mandag morgen indlagt på Aalborg Sygehus med blodprop i hjertet og skal have en bypass operation inden for de næste 8-10 dage. Borgmesteren har det efter omstændighederne godt.
Hans sygdom giver anledning til en større rokade.
Viceborgmester Helle Frederiksen fungerer som borgmester indtil byrådsmøde 20. august. Her udpeges den kommende fungerende borgmester, som ikke kan være andre end den socialdemokratiske borgmesterkandidat Thomas Kastrup Larsen.
Det afgøres på et gruppemøde i den socialdemokratiske gruppe tirsdag sidst på eftermiddagen.
Thomas Kastrup Larsen er rådmand for Sundhed og Bæredygtig Udvikling, og med udpegning af ham som fungerende borgmester, skal der en afløser til på hans rådmandspost. Det afgøres ligeledes på gruppemødet i eftermiddag og træder altså først i kraft på byrådsmødet 20. august.
Når magistraten mandag holder sit først møde efter sommerferien, bliver det på et møde næstformand, Venstre-rådmand Mariann Nørgaard, der kommer til at sidde for bordenden.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...