Thisteds handlende skal have ny formand

Fire bestyrelsesmedlemmer i Thisted Handels- og Industriforening genopstiller ikke ved den kommende generalforsamling

Lone Lærke Krog
Peder Schjødt-Pedersen føler ikke længere, at han har den fornødne tid til at passe det ulønnede formandshverv ved siden af sin selvstændige grafiske virksomhed, 7Nord. Arkivfoto
Thisted 17. februar 2017 15:45

THISTED: Peder Schjødt-Pedersen træder tilbage fra hvervet som formand ved Thisted Handels- og Industriforenings generalforsamling tirsdag 21. februar.

- Den altovervejende grund til, at jeg ønsker at stoppe, er, at jobbet er blevet så omfattende, at jeg ikke længere har mulighed for at passe det samtidig med, at jeg driver min egen virksomhed, siger Peder Schjødt-Pedersen, 7Nord.

Han har været formand for foreningen siden 2010 - i en periode med voldsomt stigende aktivitetsniveau - både i relation til omsætningen og i relation til samarbejdet med Thisted Kommune og forskellige kulturaktører.

- Jeg håber, at det arbejde, der er sat i gang, kan fortsætte, siger formanden.

Forud for generalforsamlingen på Hotel Limfjorden står det klart, at Per Buck, Claus Skammelsen og Jane Vinther også forlader bestyrelsen - de to sidstnævnte på grund af jobskifte.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...