Kunstnere skal vise Vendsyssel i kunst

Projektet ”Kunstnermøde i Vendsyssel” skal skabe nye netværk og formidle kunst og natur. 12 kunstnere er udvalgt til at arbejde med i to uger.

Jane Bünemann
Kunsthistoriker Anne Lie Stokbro og billedkunstner Søren Friis står blandt andre bag nyt kunst-projekt.Foto: Hans Ravn
Vendsyssel Kunstmuseum 25. august 2013 10:05

VENDSYSSEL: Midt i september åbner ”Kunstnermøde i Vendsyssel”, som er en ny måde at formidle kunst og skabe netværk på - og sætte fokus på Vendsyssels herligheder.

Seks lokale kunstnere sættes sammen med seks kunstnere fra kunstnergruppen Corner. Sammen skal de udforske de dele af Vendsyssel, som ikke hidtil har været genstand for kunstneres blik.

De seks Corner-kunstnere indlogeres to uger på Hirsholmene, i Det Grafiske Værksted i Hjørring, på Vendsyssel Kunstmuseum, på Hirtshals Fyr og på Herregården Odden.

De er Jens Bohr, Finn Heiberg, Kirsten Klein, Anne Marie Mejlholm, Knud Odde og Lars Ravn.

De seks lokale kunstnere er Peter Max-Jakobsen, Gorm Spaabæk, Ole Tersløse, Marit Benthe Norheim, Carsten Schmidt Olsen og Claus Ørntoft.

Hver kunstner skal lave mindst ét værk, som til foråret skal udstilles fem steder. De skal også arbejde i Det Grafiske Værksted og lave et tryk, der sælges i en mappe med alle 12 kunstneres værker.

Der skal endvidere udgives en bog om projektet.

Bag kunstnermødet står en arbejdsgruppe bestående af arkitekt og billedkunstner Søren Friis, grafiker Jens Bohr, naturvejleder Torben Stæhr og kunsthistoriker Anne Lie Stokbro.

Projektet er støttet af fonde, staten, kommuner og Region Nordjylland.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...