Traktortyv virkede ikke helt appelsinfri

44-årig mand, som kørte tre og en halv time på stjålet traktor, sigtes også for spritkørsel

Jesper Poulsen
Den 44-årige traktortyv slap af sted med en rød Zetor traktor.
Tobberup 21. juni 2012 12:40 - Opdateret 21. juni 2012 12:51


TOBBERUP: Hov, hvor blev min traktor af?

Svaret fik en bondemand fra Tobberup nær Hobro tre sådan cirka og en halv time senere - nemlig onsdag ved 11.30 tiden.
Da kørte landmanden i sin i bil på Hobrovej mellem Hobro og Rold, og under sin søgen befandt han sig lige pludselig i baghjulet på sin savnede russiske Zetor traktor med bagskovl.
Traktortyven, som havde hjemsøgt landejendommen på Høndrupvej samme morgen mellem klokken 8 og 8.40, viste sig at være en 44-årig mand.
Og den formastelige virkede bestemt ikke appelsinfri.
Så selv om en Zetor traktor jo ikke er nogen fartmaskine på en landevej, sigtes den 44-årige nu både for brugstyveri og spirituskørsel.
Om sidstnævnte sigtelse holder, skal resultatet af en blodprøve på skadestuen godtgøre.
Den forurettede bondemand varskoede nemlig poltiet, og en patruljevogn fik ret hurtigt sat en stopper for den ejendommelige flugt hen over de sydhimmerlandske landeveje.
Hvorfor i al verden den 44-årige stjal traktoren, melder historien intet om.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...