Han så, målte og malede

Maleren og grafikeren Melchior Lorck hyldes med pragtudgivelse Kunstbøger "Melchior Lorck" 1-4

Melchior Lorcks kamel er studeret, målt og registreret. Det er også en videnskabeligt korrekt kamel.
Dronninglund 16. april 2010 12:51

På Statens Museum for Kunst hang for tredive år siden et lille maleri over en dør. I den lille sal hvor Renæssanceværker fra tysk kulturkreds var hængt op, ved Sittovs portræt af Christian II og Cranach samlingen. Jeg forstod at det lille billede, over døren, var det eneste kendte maleri af den danske kunstner Melchior Lorck, og det klarede sig bemærkelsesværdigt i det udsøgte selskab Selvfølgelig havde Lorck malet mere, men hans maleri var gået til og tilskrivninger ved eksisterende malerier er gået tabt, og glemt. Til gengæld var Lorcks træsnit, tegninger og kobberstik en levende og brugt del af dansk grafik. Det vrimler ikke med navngivne danske kunstnere i femtenhundredtallets internationale kunstudvikling, og Lorck levede, mens den katolske kirke sprænges i et kogende inferno af diskussion, krig og ændringer, der åbnede nye muligheder og splittede Europa. Han er født i generationen efter Dürer og samtidig med den Hans Maler fra Randers, der i 1548 maler ud over hvælvingerne i Sulsted kirke… Men her hører ligheden med Sulsted maleren også op. Hans Maler er en folkloremaler, der netop er interessant, fordi hans billeder repræsenterer en anden linie i kunsthistorien, en lokal tradition. Derfor fortæller kalkmalerier i Sulsted så meget om os og livet på landet i Vendsyssel og en tabt folkelig tradition. Et helt nyt kunstsyn Lorck derimod er bestemt ikke folkesprog. Det interessante her er netop, at der opsamles og udtrykkes opdateret viden: I forhold til den diskussion og udvikling, der foregår i Tyskland og Norditalien i den tid. Et kunstsyn og en verdensopfattelse der over år fejer andre kunstsyn af banen og bliver totalt dominant helt frem til Picassos interesse for afrikansk skulptur i det første årti af nittenhundredtallet og i årtiet efter ved Duchamps tissekumme. Selvom den danske konge financierer Lorck i årevis, er det bemærkelsesværdigt, at Lorck er så lidt dansk. Derfor kan Lorck ses som udtryk for en dannet og veluddannet klasse. En kultur hvor man også i dag hører den samme musik, går i det samme tøj og ser de samme film, som det tilsvarende kosmopolitiske borgerskab forbruger i verdens store byer, såsom Hong Kong, Los Angeles og Rom. En fælles begrebsverden, der i de enkelte lande er langt fra den respektive lokale kultur og udkantsområdernes folkesprog. Man kan sige, at ligesom mesteren i Sulsted har levet i samme tid som Lorck, lever Olafur Eliasson, Trine Søndergaard, Jens Haaning og Rikke Luther i den samme tid som Kristian Hildebrandt og Otto Poulsen. Kunsten monopoliseret Set i den vinkel er Lorck udtryk for sin tids vesteuropæisk internationale kultur. En måde at se verden på, der fødes i Italien i anden halvdel af fjorten hundredtallet og derefter danner grundlag for mere end fire hundrede års udvikling. En monopolisering hvor folkekunst, oldtidskunst og kunst uden for Europa blev set ned på, og om muligt udraderet. Var man dannet, var hovedlinien simpelthen kunstbegrebet, og alt andet var primitivt, bondsk eller vulgært. En enstrenget model, der kulminerer med Stalins og Hitlers kunstsyn. Et tankesæt kunstnere som f.eks. Willumsen og Gauguin diskuterede i hvert fald fra 1890, og selvom meget har ændret sig, er det grundlæggende linien fra italiensk renæssance, der danner norm og grundlag for kunstopfattelse. Det ændrer ikke på, at dette kunstsyn har, havde og fik betydning. Det aflæste den danske konge allerede da det skete, og sendte Lorck ud for at lære og hente hjem. Renæssancens sult Man møder hos Lorck renæssancens sult efter ny viden. Han undersøger, dissekerer og lærer. Raderingen af muldvarpen er et eksempel, her møder man den samme ydmyge undersøgelse, som man møder hos Dürer, når denne beskriver udseendet af et næsehorn. Eller Lorcks tegninger af kameler, der er set, målt og iagtaget, i modsætning til den kamel, der er malet på væggen i Dronninglund Kirke (dateret ca 1520) der helt åbenbart, er malet af en kunstner der aldrig har set en kamel. Og Lorck bruger den nye tids kommunikative midler, såsom træsnit og kobberstik. Lorch rejser og arbejder en lang række steder i Europa - Rom, Tyskland, men huskes især for sine reportager, tegninger stik og træsnit fra Istanbul. Her møder man et hverdagsliv, der set fra Vesteuropa er ukendt og eksotisk. Byen Istanbul, tyrkiske soldater, tyrkisk militær og hele den tyrkiske musik . Hentet ud af løvens hule. Osmannernes soldater sås fra vesten som djævle, men de her billeder viser, at tyrkerne er rigtige mennesker. I mands minde var Osmannerne en truende fjende og bliver det igen i generationerne efter. Og det lykkes at fortælle alt dette ukendte stof. Lakmusprøven er at Lorck kan se og portrættere sultanen og hans hustru set igennem et vest Europæisk billedsprog. Et kæmpemateriale Materiale fra Istanbul kunne man så tilbage i halvfjerdserne og firserne se på kobberstiksamlingens ophængninger. Det var tydeligt at Lorck vægtedes her. Især husker jeg en lille tegning, der er set ud over tagene i Istanbul. Her er hvert enkelt tagsten gennemtegnet og klar i helheden. Helt nøgent og et forvarsel om den måde at se og arbejde på, som 300 år senere udvikledes hos den anden store Flensborg-dreng i dansk kunst, C.W. Eckersberg. Halvfjerdserne og firserne var Erik Fischers tid på Kobberstiksamlingen, inden kobberstiksamlingen blev slanket så meget, at det lignede en nedlukning. I det meste af sit liv har Fischer interesseret sig for Lorck. Og han havde opsamlet et stort forskningsmateriale Nu er den gamle mesters forskning, i samarbejde med to unge kunsthistorikere, samlet op i et kæmpemæssigt pragtværk. Her opsamles kendt viden om en af Danmarks vigtigste kunstnere. En af de danske kunstnere, der er så store og uoverskuelige, at det ikke er gjort før. Et kæmpemateriale der nu er tilgængeligt på engelsk. Det vrimler ikke med danske kunstnere i den sene renæssances internationale kunst, men her er altså Lorck, der åbenbart har vandret rundt de samme gader som Michelangelo og Tintoretto. Ikke meget maleri har overlevet, men tegninger stik og træsnit er et monumentalt værk, Og det er godt. Mængder af viden og mange, mange dejlige billeder. Gorm Spaabæk kultur@nordjyske.dk "Melchior Lorck" 1-4 Erik Fischer, Ernst Jonas Bencard og Michael Bøgh Rasmussen. Bidrag fra Marco luliano. Fire bind: 332, 262, 292 og 64 sider, illustreret, indbundet, tekst på engelsk. Samt Konstantinopel-prospektet i reproduktion på 7,5 meters længde og andre foldeplancher. Samlet pris: 2500 Kroner Forlaget Vandkunsten

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...