Hvorfor lige disse 35?

Ordrupgaard 3. januar 2004 05:00

bøger Stourton: "Udsøgte kunstmuseer - 35 oaser i Europa" I en ny bog beskrives 35 af Europas små kunstmuseer. I forordet forsøger forfatteren at beskrive de kriterier, der er brugt for at vælge disse steder ud. Det slipper han ikke særligt godt fra. Der er ikke konsekvens i de kriterier, der bruges. Hvorfor skriver ikke bare at han har valgt 35 museer der har givet ham gode oplevelser? Louisiannas direktør Poul Erik Tøjner skriver bogens andet forord, og hvis kriteriet virkeligt er at fremvise store små museer, er det et godt spørgsmål, hvorfor det er Louisianna der er medtaget i bogen og ikke Ordrupgaard eller for den sags skyld Ny Carlsbergs Glyptotek. Når det så er sagt, fremtræder bogen som en lystvandring med billeder af mange dejlige kunstværker og korte oplysende tekster. Museumsskaberne er hovedpersoner i bogen, og det er ofte spændende og dramatiske historier der fortælles. Fra Pamphili- og Borghesefamiliernes intrigante liv i renæssancens Rom til Salvador Dali i Figueras og Knud Jensen i Humlebæk. Fra Polsk National identitetsskabelse i Czartoryski mueseet i Krakow til manisk indkøbende rigmænd som Gulbenkian i Portugal. Bogen fremkommer med mange sjældent viste billeder. En skitse til Courbets maleri af skærveslagerne på Oskar Reinhartsamlingen i Wintherhur for eksempel. Og man føres fra Isenheimerheimer alteret i Colmar til Leonardo da Vincis " Dame med hermelin" i Krakow, Vermeer og Rembrandts malerier i Mauritzhaus i Haag og til skulpturparken og de fine Van Gogh malerier på Kröller-Müller museet i Gelderland i Holland. En billed- og blade-bog. Gorm Spaabækkultur@nordjyske.dk James Stourton: "Udsøgte kunstmuseer - 35 oaser i Europa". 272 sider, 350 illustrationer i farve, 399 Kroner. Aschehoug.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...