Kunst på papir

Papir er billigt, let, transportabelt og fås i alle størrelser

Gorm Spaabæk
Jes Brinch vakte opsigt med dette værk på papir - en blanket, hvorpå man kan melde sig ud af samfundet.
Dronninglund Gymnasium 30. april 2010 06:00

Tilbage i 1996 var Jes Brinch et af de mest larmende indslag i dansk kunstliv. Brinch stod bl.a. for en afbrændt børnehave, og kommenterede kommende krige. Et andet værk blev formidlet i postordrefirmaet Campbells Occasionally: En udmeldelsesblanket af samfundet, som kostede fem kroner og hvor overskuddet gik til produktion af flere udmeldelsesblanketter. Jeg var meget optaget af det værk, der bar tradition, var alment, minimalistisk og rettet specifikt til sin tid. På en gang. Så jeg ringede og spurgte om Jes Brinch ville udstille på Dronninglund Gymnasium. Han sagde ja, og udførte to værker til gymnasiet. I alt 18 tegninger på stort hvidt papir. Let at få sendt op, og i de måneder, var gymnasiet på forkant, med den kunstneriske udvikling i Danmark. Og det udløste en censur sag, så det nybrydende, diskuterende og samfundsrelevante var i orden og effektivt nok, selv om det bare var på papir. Måneder efter blev de af tegningerne, som gymnasiet ikke havde købt, købt til Statens Museum for Kunst. De hang fremme her, da statsminister og museumsdirektør viste dronningen rundt i det nyombyggede museum. Og i dag fremstår Brinch som en af Danmarks vigtigste yngre kunstnere. Han kom sidste år på de tre årige arbejdslegater. Men i de måneder i 1997, levede han af de par tusinde kroner han tjente hos os. At han brugte papir, ser jeg som konsekvens af, at papir er billigt og funktionelt. Lidt som de italienske Arte Povera for halvtreds år siden, der voksede ud af fattigdommens muligheder. Eller Eksskolen der op i tresserne brugte losseplads som farve- og materialehandel. Sådan har kunstens veje altid bevæget sig som vand der løber, efter det der kan lade sig gøre. Da Botticelli malede sin Venus-fødsel på lærred, var det nyt at male på lærred. Et pauvert materiale der lå lige for i Firenze, hvor forudsætning for magt og rigdom, udover ågerkarle virksomhed, var lærredsproduktion. Før Botticellis tid var rigtig kunst malet på træ. Et materiale der ligesom murmaleri er lærredsgrund overlegen. Lærredets styrke, udover at det er billigt, er at det er let, kan rulles sammen og transporteres, funktionelt i den tids nyopdukkede kunsthandel. Så valget af lærredet til maleri er udtryk for ændrede samfundsforhold og forudsætninger, der var friske og nye, for godt fem hundrede år siden. På den baggrund ser jeg Brinchs valg af papir som udtryk for en ældgammel overvejelse af funktion - hvad der er billigt og effektivt. Overvejelser man møder i alle perioder, også som grundlag for kunstværkernes fri bevægelse i den unge renæssance. I den nordjyske virkelighed har frit salg vist sig utilstrækkeligt som grundlag for billedkunstnerisk produktion. En offentligt støttet følgeindustri opæder de midler, der tidligere skabte grundlag for billedkunstnerisk udvikling. Så også her må den producerende billedkunst gå ud fra de muligheder, der nu er. Det udtrykker sig i valg af materiale og medie. At billedkunstnere anvender de rammer og de råvarer der kan lade sig gøre, ofte flygtige materialer i grænseområder til arkitektur, scenografi, events, ideer og is, sne, slagtede heste og papir. Når kunstnerne selv skal finansiere det her og det holdbare alligevel ikke er salgbart, kan man lige så godt gøre det, der er nyt, sjovt og billigt. Selvom det er flygtigt. Sådant har det altid været, og det er det der bagefter kaldes udvikling. Her er papir et billigt og funktionelt materiale. Hvis man mangler fysik og lyst til at lege ”hit and run” med politiet i grafittens store format, kan løsningen være at arbejde i papir. At gå op i format i en overskuelig økonomi. At arbejde i et medie der kan rulles sammen og gemmes væk, uden at det kræver lastbil og lagerhal. Et materiale, der kan transporteres, selvom det er stort. Som Yoko Ono udtrykte det på en event på Gran i Århus på Kristi Himmelfarts dag 2004, hvor fotografen Lars Schwanders spurgte, hvorfor Yoko Ono bruger uortodokse materialer i sine tidlige arbejder, som for eksempel plexiglas og hun så svarer, at det er fordi det var tilgængeligt. - Hvorfor bruger du så bronze dag, spørger Schwanders. - Fordi jeg har råd, svarer Ono. En udvikling og et livsforløb der svarer til det man i Danmark har set hos billedkunstneren Bjørn Nørgaard. Læs anmeldelse side 10-11

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...