Frederikshavn

Metal Vendsyssel får ny formand

John Karlsson afløser Jørn Larsen efter 18 år, men også Sæbyformanden Brian Pedersen er blevet metaltræt

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

John Karlsson fik applaus af den afgående formand Jørn Larsen efter valget.

FREDERIKSHAVN:Faglig sekretær John Karlsson overtager formandsposten i Metal Vendsyssel efter Jørn Larsen.

Karlsson blev valgt uden modkandidat på generalforsamlingen tirsdag.

Jørn Larsen fyldte 65 i februar.

Med ham går endnu en markant Metal-stemme i Østvendsyssel på pension. I Sæby er Metalformand, Brian Pedersen, stoppet. De to afgåede formænd sad i fire år samtidig i Frederikshavn byråd. Først for samme parti, Socialdemokraterne. Senere blev ”Metal-Brian” SF’er.

Jørn Larsen var fællestillidsmand på Danyard, inden han for 18 år siden rykkede ind i formandskontoret i Metal-huset.

Den ny formand, John Karlsson, er 52 år og bor i Frederikshavn. Han er tidligere tillidsmand for ABBs afdeling på Alpha Diesel og blev valgt til næstformand for Metal Frederikshavn for 12 år siden.

Ved dannelsen af Metal Vendsyssel blev han ansat som faglig sekretær, mens Mogens Bjerre, Hjørring, overtog næstformandsposten.

Karlsson blev indvalgt i Frederikshavn Byråd for to år siden for Socialdemokraterne og er formand for arbejdsmarkedsudvalget.

Metal i Vendsyssel

Overførelsen af Sæby-afdelingens medlemmer til Metal Vendsyssel, der dækker Hjørring, Frederikshavn, Hirtshals og Skagen, er et skridt videre i flere års centralisering.

Generalforsamlingen godkendte, at der senere på året sker fusion med Metal Brønderslev. Medlemmerne i Brønderslev tager stilling torsdag.

I Sæby har nedlæggelsen af afdelingen ført til lukning af Metals kontor. Derimod er det planen at opretholde kontoret i Brønderslev.

Nyvalgt til bestyrelsen blev Christian Sørensen, Nordmark, der afløser Per Bech fra Flådestationen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.