Gnidebilleder

"Romanske stenarbejder"

Kvinde der ammer, giver liv til løve og Baselisk. Kvinden er hugget på hovedet, på fonten og derved danner karet kvinden skød. Her er egnens børn i 8-900 år døbt og velsignet. Døbefonten Vester Egede kirke.
Gjøl 12. maj 2009 06:00

Forlaget Hikuin har i en årrække udgivet bøger omkring de danske kirkers romanske granitskulpturer. Her har billeder som oftest været fra fotografen Poul Pedersens samling af tusindvis af optagelser af Romansk Granit, men i det nyeste nummer er et andet billedmenneske, Ludvig Stubbe Tejlbjerg, i centrum. Ludvig Stubbe Tejlbjerg lægger papir på sten og gnider henover papiret med skovoks. Han ser teknikken i England og introducerer den i Danmark i slutningen af fyrrerne. En enkel teknik og noget vi i mindre format, alle har prøvet at gøre med en mønt, da vi var børn. Et formidlings værktøj, hvor motiv og detaljer ofte fremtræder tydeligere end ved selvsyn overfor den romanske stenskulptur. Et paradoks der skyldes, at stenskulpturerne ofte er forvitrede og placeret på steder, hvor lysforhold kan gøre det vanskeligt at se, hvad der foregår. Desuden kan man i afgnidningen, folde en billedfrise, der placerer sig omkring og under en døbefont, ud. Det gør unægtelig billedforløbene mere aflæselige, og åbner for viden og oplevelse. Som det her kan ses i afgnidninger af Vester Egede og Vester Tørslevs døbefonte. En rig og mange facetteret billedverden åbner sig her. Noget af det mest elementært danske og samtidigt en uventet eksotisk billedverden. En billedverden, der ofte virker fremmedartet i forhold til det almindelige kunstbegreb. En gådefuld billedverden, der ofte er udtryk for tankesæt fra en glemt blandingskultur mellem nordisk kultur og den tilvandrende Romerske Kirke. Den nordjyske region er rigt repræsenteret med værker fra bl.a. Gjøl, Tømmerby, Volsted, Bislev og Aalborgs Frue Kirke. Alt sammen skatte i Nordjysk kunst, og eventyrligt er det, at disse smukke kunstværker, ofte kan opleves i nogle af Danmarks mest marginaliserede områder. Bogen er i sin billeddel på mange måder en parallel til Søren Nancke-Kroghs ”Stenbilleder i Danske Kirker” fra 1995, dog ikke med så meget tekst. Men den tekst der er, er relevant og interessant, og bogens rigdom er de udtryksfulde billeder. Gorm Spaabæk kultur@nordjyske.dk Ludvig Stubbe Teglbjerg: "Romanske stenarbejder 6" Gnidebilleder af danske og svenske billedsten, afgnedet i årene 1954-2006 152 sider, 200 kr. Forlaget Hikuin

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...