Tyrolerfest for 10. gang

For 10. år i træk er Fjordens Tyrol overskriften på en festlig aften i Det Røde Pakhus på Hobro Havn lørdag 21 juni.

Det røde Pakhus i Hobro er for 10. gang ramme om en tyrolerfest. Arkivfoto: Torben Hansen
Sparekassen Hobro 12. juni 2008 19:54

Også i år byder aftenen på bragende festlig tyrolermusik med et 25 mands tyrolerorkester samt masser af underholdning, der involverer gæsterne. I år blandt andet Bakkesang, Tyrolerdans og en meget uheldig tømrersvend. Det er Hobro Borgervæbnings Orkester, der står bag arrangementet. Orkestret har ved forskellige lejligheder optrådt med festlig tyrolermusik i lederhosen. Inspiration er bl.a. hentet fra et besøg i Tyrol. Tyrolerorkestret spiller under ledelse af musikdirigent Max Kielgast, der også står bag flere af de musikalske arrangementer med bl.a. fællessang. Der er lagt op til en glad aften i det røde pakhus, hvor der er tørvejr uanset det lunefulde danske sommervejr. Billetter kan købes i Sparekassen Hobro samt på orkestrets hjemmeside. Uafhentede billetter kan købes ved indgangen. Der er et begrænset antal spisebilletter. Ved sidste års arrangement var der totalt udsolgt.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...