Næssundfærgen lukker 1. maj

Et frustreret færgeråd kaster håndklædet i ringen efter møde med bestyrelse og borgmester

Carsten Tolbøll
Nu er det sket: Den snart 60-årige træfærge stopper med at sejle over Næssund, hvor der har været færgedrift igennem 400 år. Arkivfoto: Bo Lehm
Morsø 5. februar 2015 08:37 - Opdateret 5. februar 2015 10:53

MORS: Næssundfærgens dage er talte. Efter et møde onsdag mellem det frivillige færgeråd, bestyrelsen for I/S Mors-Thy Færgefart og borgmester Hans Ejner Bertelsen (V) er konklusionen, at færgen sejler sin sidste tur torsdag 30. april.

- Færgerådet kaster håndklædet i ringen. Kommunen har ikke rokket sig en tøddel i det år, vi har arbejdet. Holdningen er fortsat, at det ikke må koste kommunen noget ud over budgetforliget at drive færgen videre. Og så kan vi lige så godt opgive, siger en skuffet talsmand for færgerådet, Søren Christensen, Karby.

Viggo Vangsgaard (S), formand for I/S Mors-Thy Færgefart bekræfter, at færgen må stoppe til maj:

- Færgerådet har ikke haft held med de bestræbelser, der er gjort for at spare driftsmidler og skaffe penge. Vi havde håbet, at de frivillige kunne finde en kasse, som det var muligt at trække lidt penge fra, men det skete ikke. Vi må derfor forholde os til vores budgetvedtagelse, som siger, at hvis der ikke findes andre løsninger med udgangen af april måned, så stopper driften der, siger Viggo Vangsgaard.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...