De vil klokke i den

Nyt ringerlaug stiftes

Et frivilligt laug vil frem over få kirkeklokkerne til at give lyd i Tolstrup, Stenum, Ø. Hjermitslev og Thise kirker. Arkivfoto
Stenum 24. januar 2016 16:35

STENUM: De4kirker har nu samlet et frivilligt ringerlaug, og der er stiftende generalforsamling i Kirkeladen mandag aften klokken 19.

Ringerlauget består af 12 frivillige, der på skift ringer med kirkeklokkerne fredag eftermiddag, lørdag morgen og lørdag eftermiddag i Tolstrup, Stenum, Ø. Hjermitslev og Thise kirker.

Automatisk ringning vil koste 400.000 - 500.000 kroner, og menighedsrådet ønsker i stedet at bruge disse penge på aktiviteter for menigheden.

Menighedsrådet efterlyste i fjor frivillige til opgaven, og de seneste tre måneder har de frivillige fået undervisning i at ringe korrekt med klokkerne.

- Vi har plads til en enkelt mere, og ellers kan man blive skrevet på venteliste, hvis man er interesseret i opgaven, fortæller Knud Erling Nielsen, der står i spidsen for lauget.

Klokkerne i de fire kirke har ringet til gudstjenester, bryllupper og begravelser gennem 1000 år. Og hver gang klokkerne har ringet, er der nogen, der har trukket i rebet.

- Det er et historisk håndværk, og vi synes, det er en skam, hvis det skal dø ud, tilføjer Knud Erling Nielsen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...