Fint nok til en start

Italien 28. september 2007 13:01

bøger Bent Falbert: ¿Provo - en bog om Jens Jørgen Thorsen¿ # # # # ¤ ¤ En aften i efteråret 1997 er Jens Jørgen Thorsen i telefonen. Hvordan er Biennalen i Venedig, spørger han. Jeg havde været i Venedig måneden før. Og vi nåede ikke Biennalen, men så i stedet Mantegna, Giorgione, Tizian og Tintoretto i Akademiets samling, fortalte jeg så. De er nok også bedre, mente Jens Jørgen og fortalte om, hvordan akademiet i Venedig i 1968 blev brugt som udgangspunkt og base for revolten mod Venedig Biennalen. I Italien ved man godt, at frie forskning og udvikling ikke kan foregå når kirke og den offentlige mening har magt til at forbyde diskussion og debat. Fra gammel tid er de italienske universiteter og akademier derfor uden for normal lovgivning. De er selvstyrende landområder, hvor politi og statsmagt som udgangspunkt ingen myndighed har. Førhen var det livsnødvendigt. Eksempelvis var dissektion af døde mennesker, og den forskning der voksede ud af det, kætteri, og noget man brændte folk for. I 1968 da Thorsen, situationisterne og Akademias elever aktionerede imod og saboterede årets Venedig Biennale til lukning, var disse strukturer stadig intakte og det ældgamle Venetianske Akademi kom i de dage igen til at fungere som en helle, hvor alle sabotørerne kunne søge ly, når de jagedes gennem gaderne af politiet. Et fristed hvor de nye tids tanker kunne vokse ud fra . Konflikten mellem kirke, stat og den frie tanke er ældgammel, og Thorsen var gang på gang i ilden i den konflikt. Ligesom Kristus, der jager kræmmerne ud af templet, svang Thorsen svøben mod selvtilstrækkelighed, snæversyn og intolerance i den kristne kirke. Han stillede op med en religiøs kunst, der, udover at forholde sig til det lange stræk i europæisk kunst i den grad, forholdt sig til sin egen tid. En fremgangsmåde der altid vækker modstand. Som man så det for et halvt årtusinde siden for Filippi Lippi, Leonardo Da Vinci og Carravagio i Firenze. Eller Emil Nolde, Laiers Kristus og Lene Adler Petersen og Bjørn Nørgaards afsøgning af kult og religiøsitet for knap fyrre år siden. Religiøs kunst skal ikke forholde sig til virkeligheden, det opfattes som en forbrydelse. Et religiøse billede skal være pænt og dekorativt som et guldsmykke, der dekorativt hænger mellem en nonnes jomfruelige bryster, som Kaj Munk skrev i debatten om Laiers krucifiks i sommeren 1937. Thorsens Jesus-filmmanuskript ejer denne vilje til virkelighed og vokser ud af en rig europæisk tradition, og er, netop fordi det stadigt bider, et centralt værk i efterkrigstidens danske billedkunst. En dansk og kristen forløber for Salman Rushdies kollision med fundamentalisme og forældede tankemåder og balladen om Muhammedtegningerne. Bent Falbert, der er chefredaktør på Ekstra Bladet, har skrevet en bog om Jens Jørgen Thorsen. Det er en vennebog, der fortæller journalistisk om mennesket Thorsen. Måske er det netop på grund af den livsglade, anarkistiske humor i Thorsens værk, at kunstbogen, der sætter Jens Jørgen Thorsen i sin sammenhæng, stadigt savnes. Han er ikke nem at skrive om, netop fordi han er så flittig og er så bredt om. Og fordi meget af det, han gør, er pionerarbejde, der dårligt nok er sprogliggjort endnu. I Falberts bog er det derfor symptomatisk, at oprøret mod Venedig Biennalen ikke omtales i bogen. Og at Falbert vægter en diskussion om, hvor god en maler Thorsen er. Selvom det er helt andre paradigmer, der efter min opfattelse skal bruges, hvis man diskuterer Thorsens betydning. Her er omdefineringen af kunstbegrebet til ide og kommunikationssamfundets virkelighed et langt vigtigere spørgsmål. En diskussion der har ændret samfundet og hvor Thorsen var en kernespiller i denne diskussion. Han var et af de mennesker, der, med de konsekvenser det nu har, skabte relevant diskussion og udvikling i et samfund, der kun kan overleve med en levende diskussion. Men ok: Til en start er Falberts bog udmærket. Gorm Spaabæk kultur@nordjyske.dk @Brød.8.note-u-indryk:[ Bent Falbert: ¿Provo - en bog om Jens Jørgen Thorsen¿ 240 sider, 299 kr.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...