Tiende bet på stribe

51

Dennis Søndergaard
Thomas Thomasberg vandt en sikker sejr over Blokhus med sit Fredericia. Foto: Scanpix
Blokhus FC 27. maj 2012 19:28

Her fik hjemmeholdets træner Thomas Thomasberg allerede noget at juble over på bænken i det andet minut, da Jesper Christiansen bragte Fredericia i spidsen. Morten Friis fordoblede føringen efter en halv time, mens Nikolak Hagelskjær sømmede Blokhus fast med en kasse til 3-0 ti minutter før tid. - Vi kommer hurtigt bagud efter et forsvarskiks. Det kendetegner vores hold for tiden. Modstanderne kommer alt for let til scoring, for vi er slet ikke kyniske nok i den bagerste del, siger cheftræner Søren Kusk. I anden halvleg havde Blokhus bolden mest, men holdet formåede sjældent at skabe ravage i front på en dag, hvor skarpheden i felterne atter var udtalt. Mens Fredericia hoppede to pladser frem og op på en sjetteplads, hænger Blokhus ubehjælpeligt fast på sidstepladsen i 1. division. Holdet er rykket ned; nu gælder det om at få lukket sæsonen uden alt for mange yderligere skrammer i lakken.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...