Kraftig blæst aflyser færger

Det voldsomme blæsevejr får nu konsekvenser for flere færger fra nordjyske havne

Jens Hukiær
Arkivfoto: Bent Bach
Nordjylland 11. januar 2017 11:36 - Opdateret 11. januar 2017 12:23

NORDJYLLAND: Det voldsomme blæsevejr, der har ramt Danmark og Nordjylland betyder nu, at der aflyses flere færger med berøring til nordjyske havne.

Fjordline skriver således på sin hjemmeside, at ruten Langesund-Hirtshals ganske vist sejler som normalt kl. 14.30, men vil sejle til Frederikshavn i stedet for Hirtshals med en cirka ankomsttid klokken 20.00-20.30 i aften.

Af samme grund vil afgangen Hirtshals-Risavika blive forsinket, da afrejsehavnen så bliver Frederikshavn. Skibet sejler ikke til Bergen. Ankomst til Risavika vil være torsdag eftermiddag.

Torsdag 12. januar bliver der afgangen fra Risavika til Bergen kl. 07.00 aflyst, da skibet bliver liggende i Risavika og sejler til Hirtshals til normal tid kl. 20.00.

Gæster med bil skal køre direkte til Frederikshavn. Gående gæster skal møde op på Hirtshals Terminal. Senest fremmøde er kl. 19.00 i Hirtshals.

Gæsterne bliver samlet kørt i bus til Frederikshavn. Bussen kører kl. 19.05

Også Stena Line har udfordringer på grund af den hårde vind.

På Frederikshavn-Oslo-ruten kan Stena Saga ikke gå i havn til planmæssig ankomst i Frederikshavn og returnerer i stedet til Oslo. Frederikshavn-Oslo klokken 09.15 er derfor blevet aflyst.

Color Line her ikke aflyst nogle af sine afgange fra Hirtshals eller Frederikshavn endnu.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...