Aalborg

Nye ungdomsboliger på hjørnet

Med rejsegilde i Niels Ebbesens Gade er langvarigt projekt snart i mål

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ejendommen, som den tager sig ud, når den er indflytningsklar midtsommer.Illustration: Bjørk & Maigaard

AALBORG:Mens nye boliger i fircifret antal er skudt op på gamle industri- og havnearealer, har Frederikstorv i mange år ført en hensygnende tilværelse, men nu lysner det for Aalborgs måske mest klassiske plads.

På hjørnet af Danmarksgade og Niels Ebbesens Gade har Alabu Bolig netop holdt rejsegilde for en ejendom, der rummer 22 ungdomsboliger på hver to værelser, samt to familieboliger og erhvervslejemål i stueetagen.

Oprindelig var det et privat projektfirma, der i 2010 lagde ud med planer om at nedrive den eksisterende ejendom på hjørnet og bygge nyt, men ved det pågældende firmas konkurs gik projektet i stå.

Ejendommen, der er tegnet af arkitekterne Bjørk & Maigaard, fremstår todelt med en hjørneejendom samt en længe langs Niels Ebbesens Gade. Store vinduer i gadeplan gør stuetagen velegnet til butiksformål, og efter planen rykker en grønthandler og muligvis en frisør ind på adressen i byggeriet, der efter planen er indflytningsklar til juni.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.