DF-toppen: Varselsskud mod flygtninge er i orden

Søren Espersen, DF’s næstformand, bakker udskældt ordfører op efter udtalelse om varselsskud mod flygtninge

Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, er kommet i modvind efter udtalelser om skud mod bådflygtninge. Foto: NIELS AHLMANN OLESEN/Scanpix 2016
København 8. december 2016 10:14 - Opdateret 8. december 2016 13:55

KØBENHAVN: Det er i overensstemmelse med Dansk Folkepartis linje, at der skal skydes varselsskud mod flygtninge, siger næstformand Søren Espersen.

Meldingen kommer, efter at partiets EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, i debatprogrammet EuropaMagasinet på DK4 udtalte, at der skal skydes mod flygtninge, der sejler over Middelhavet i gummibåde, hvis de sejler inden for en bestemt sømilegrænse.

Den udtalelse er blevet mødt med kritik, og efterfølgende har DF-profilen præciseret, at han mente "varselsskud". Og linjen med varselsskud er der altså opbakning til fra DF-toppen.

- Jeg synes, at Kenneth Kristensen Berth så fint har præciseret, hvad det her drejer sig om.

- Der er tale om varselsskud - ikke som det først var blevet udlagt. Det er svært at sige andet, end at det er jeg enig med ham i.

- At skyde varselsskud er noget, som flåden betjener sig af for at få folk til at adlyde de ordrer, der bliver givet, siger Espersen.

Han mener ikke, det er aktuelt at diskutere, hvad der sker, hvis anvisninger eventuelt ikke følges.

- Det kommer aldrig til at ske, at vi skal skyde på flygtninge.

- Det er slet ikke det, Kenneth Kristensen Berth har sagt, eller det vi mener, siger Espersen og uddyber, at varselsskud kan være et varsel om, at bådens motor sættes ud af kraft.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...