Købte narko på Facebook - blev leveret til døren

Fem mænd er varetægtsfængslet for omfattende salg af narko til unge via Facebook

Jesper Ramsing
Arkivfoto: Michael Koch
Aalborg 8. december 2016 09:23 - Opdateret 8. december 2016 13:55

AALBORG: Fem mænd fra Aalborg er sigtet for at stå bag en omfattende og organiseret handel med narko via Facebook, hvor unge i Aalborg har været ivrige købere.

Det oplyser politikommissær Carl Dissing, Nordjyllands Politi.

Politiet har holdt kortene tæt til kroppen i sagen. De fem mænd, der er mellem 22 og 33 år, blev anholdt 30. november ved en koordineret politiaktion på forskellige adresser i Aalborg, og mændene blev varetægtsfængslet i tre uger 1. december.

Ved aktionen fandt politiet 800 gram kokain, omkring 100 kilo hash samt omkring 500.000 kroner i kontanter, som politiet mener stammer fra narkosalg, hos de fem mænd.

Narko leveret til døren

Efterforskningen mod mændene har været lang - og speciel. Politiet har nemlig holdt øje med lukkede grupper på Facebook, hvor de fem mænd - ifølge politiet - har distribueret narkoen.

- Det kan sammenlignes lidt med de brune bude, som man kender fra især København. Narkoen blev leveret lige til døren, som når man bestiller en pizza, fortæller Carl Dissing.

Narkoen er blevet leveret til en stor kreds af unge i Aalborg og omegn - og de fleste af dem betegner politiet som "almindelige unge" fra f.eks. studiemiljøet.

- Det har været foruroligende nemt at få fat på det narko, og derfor er det også vigtigt, at de unge ved, at de risikerer at politiet kigger med på Facebook, siger Carl Dissing og tilføjer, at der nu vil blive efterforsket på at finde frem til de unge købere.

- Hvis man har været aftager til noget af narkoen, så risikerer man at blive sigtet. Men der ligger også en stor præventiv indsats i at undgå, at unge falder for fristelsen, når det er så nemt at få fat på narkotika, siger han.

Følg kriminalreporter Jesper Ramsing på Twitter for seneste nyt

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...