Generationsskifte i Arentsminde

Stine Hyllested overtog revyen fra sin far Brian Hyllested

Revyholdet. Fra venstre Julie Henriksen, Brian Hyllested, Stine Hyllested, Nikolaj Skole, Pernille Overgaard og Michael Jacobsen.
Arentsminde 9. juli 2012 16:31

ARENTSMINDE: Efter mange år som ansvarlig koordinator for Arentsminde-revyen havde Brian Hyllested i år overdraget ansvaret til datteren Stine. Hun fulgte det kendte koncept med en kombination af sketcher og musikindslag og klarede opgaven flot.

Revyen blev, som traditionen byder, indledt med Arentsmindevalsen skrevet af nyligt afdøde Jens Larsen og blev sluttet af med den ny Arentsmindevise komponeret og skrevet af Michael Jacobsen.
Pernille Overgaard og Stine Hyllested havde igen i år rollen som de traditionelle sladrekællinger, der gav store og små ting fra dagligdagen i Arentsminde en kærlig behandling.
Revyen fik også en gæsteoptræden. I forbindelse med Brian Hyllesteds traditionelle nummer med den fiktive ven Thorkild, dukkede vennen i år pludselig op i skikkelse af Peter Mikkelsen, der i mange år var aktiv i revyen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...