Snuppet for fjerde gang - mister nu sin bil

En 35-årig mand fra Skagen er frakendt kørekortet flere gange men fortsatte med at sætte sig fuld bag rattet.

Marianne Isen
Politiet besluttede, at en 35-årig spritbilist nu får bilen konfiskeret. Arkivfoto Mette Nielsen
Nordjyllands Politi 12. juli 2012 12:00 - Opdateret 12. juli 2012 12:39

SKAGEN: Natten til torsdag satte en 35-årig skagbo sig fuld ind i sin bil. Men kl. 3.24 blev han på Havnepladsen i Skagen standset af politiet, der kunne se, at manden tre gange tidligere var blevet frakendt retten til at køre bil.

Derfor besluttede man nu, at konfiskere mandens bil, og han får den aldrig tilbage. Den bliver solgt på auktion og pengene ryger i statskassen.
Det oplyser politikommissær Kaj-Verner Jensen fra lokalpolitiet i Frederikshavn.

Den 35-årige mand fra Skagen blev senest stoppet den 19. juni.

Ny lov mod spritbilister

Konfiskationen af spritbilisters bil blev muligt for et halvt år siden. Det kræver, at den fulde bilist mere end to gange er blevet frakendt retten til at køre bil inden for tre år eller er blevet to gage for spritkørsel. Retten skal så tage stilling til om konfiskationen er i orden.

Og hos Nordjyllands Politi har man beslaglagt rekordmange biler i første halvår af 2012. Ifølge vagtchef Bent Højgaard sker det næsten dagligt. Det oplyser DR Nordjylland.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...