Alive har vokseværk

Alive Festival udvider med 300-500 ekstra billetter, fordi festivalens hovedscene flyttes til Christiansgave

Sarah Thun Madsen
Alive Festival flytter fra gården ved Plantagehuset til Christiansgave. Arkivfoto: Peter Mørk
Musikfestival 7. februar 2017 16:58 - Opdateret 7. februar 2017 17:41

THISTED: Når Alive Festival til sommer løber af stablen for niende gang, kan det blive med 1500 gæster. Det skyldes, at festivalens hovedscene flytter fra gården ved Plantagehuset til Christiansgave.

Det er en stigning på 50 procent siden sidste år, og det er meget for en lille festival, som er kendt for hyggelig og lokal stemning.

Ifølge arrangør og booker Mads Dahl er der dog ingen grund til bekymring:

- Vi har meget stor tiltro til, at denne her forandring er til det bedre. Vi er slet ikke bange, siger Mads Dahl.

Arrangørerne er enige om, at Alive fortsat skal være en lille festival, hvor man kan få en intim koncertoplevelse og stå tættere på scenen, end man kan på de store festivaler.

De erfarede i 2013 med udvidelsen af teltscenen, at det sagtens kunne bære, og som Mads Dahl siger:

- Den scene elsker publikum nu!

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...