Institut for sammenlignende vandalisme

Skagen 27. december 2005 05:00

BØGER "Jorn i Havana" # # # # # # Mennesker, Guder og masker # # # # # # Fuglen, dyret og mennesket # # # # # # I en lille ny bog beskriver Troels Andersen hvorledes Jorn sætter sig selv i revolutionens tjeneste og i 1968 maler udsmykning i den Cubanske revolutions arkiv i Havana. En totaludsmykning, der allerede dengang blev dokumenteret og beskrevet i en bog. I slutningen af 60'erne støvede jeg igennem denne bog som en stor dreng på biblioteket i Skagen. Jeg husker den som en levende kollagebog, der osede af hede, sved og levende eksperiment. En bog der i tætte billeder fortalte om, hvordan Jorns flygtede fra den kommunistiske kulturkonferences mange og lange taler, og i stedet brugte sine kræfter på praktisk arbejde, aktivitet og energiske udladninger. Jeg husker ikke bogen som nogen pæn bog, men derimod som en dokumentation. Nærmest en scrapbog. I dag er tiden en anden og Ole Sohns og Troels Andersens bog er en meget pæn bog. Og Jorns kommunisme er, med de priser der i dag betales for hans billeder, blevet til gys og krydderi på den dekorative funktion, som hans billeder har i dag i rige menneskers store huse. Så er det, at Troels Andersen har rekonstrueret/realiseret syv bind af den måske vigtigste del af Jorns værk. Jorns passion i de sidste mange år var ideen om et bogværk på 32 bind om 10.000 års skandinavisk-folke kunst. Et værk der ved hjælp af billeder skulle binde helleristningerne sammen med oldtidens, middelalderen og vor egen tids nordiske kunst. En kunstopfattelse, der ikke skulle være fin og fornem, men i stedet sætte den kunst i centrum der kom fra det (man noget romantisk) kaldte folkets dyb. Med den samme legende, anarkistisk søgende praksis, som man ser i Jorns malerier fra Havanna, opsøgte og undersøgte Jorn gamle kunstværker fra Skandinavien. Han mente, at man ud af oldtidens billeder kunne aflæse betydninger, der ikke kan læses ud af tekst. Og han så klart, at forudsætningen for forskning, diskussion og nye erkendelser, er tilgængelighed. En tilgængelighed der ikke var stede når det gjaldt de kunstværker han ønskede at diskutere . Derfor tog Jorn denne formidlingsopgave på sig og hyrede verdens måske bedste skulpturfotograf, Gérard Franseschi, der indtil da var fotograf på Louvre. Sammen rejste de så Norden tyndt og tog billede. Jorn dirigerede og Franseschi fotograferede. Ca. 20.000 billeder blev det til. Og hvilke billeder! Der tegnes med lyset, så motiverne nærmest står plastisk. Detaljer, som ingen i vor tid har set, vokser ud af Franseschis fotografier. Det er fotografi på en måde, der ikke ligner noget andet, jeg kender. Næste trin var så at gøre materialet tilgængeligt, og her er det så, at Jorn fejler. Han ser et stort folkeligt værk for sig. Et værk der i sin udbredelse kan sammenlignes med Broby Johansen bog om hverdagskunst og verdenskunst. Han ser for sig et værk, der kunne stå i alle skandinaviske hjem på samme måde som Biblen og Brugsens blad Samvirke gjorde det i gamle dages i Danmark. Derfor danner han en komite og søger samarbejde med establishmentet. Projektet skal blåstemples af det akademiske forskningsmiljø, men han ser ikke, at tankegangen bag dette værk er en bombe under det establishment, han gerne vil samarbejde med. Eller også ser han det og ønsker netop at sprænge det gamle i luften, for at det nye kan vokse frem. Sagen er, at kunsthistorikere og faghistorikere er tekstmennesker, der er trænet i at danne deres syn på virkeligheden igennem de tekster, der er overleveret. Problemet er så, at vi i Skandinavien har meget få tekster, der er ældre end de tekster, der dukker op med den romersk katolske kirke. Den katolske kirke optræder først i Danmark for godt 1000 år siden, og i Sverige og Norge noget senere. Og den romersk katolske kirke har en interesse i at beskrive alt, hvad der var i Skandinavien før dem, som uciviliseret og barbarisk. Den Skandinaviske kulturs historie er efter Jorns opfattelse langt ældre og langt rigere end den katolske opfattelse. En anden grund til, at man i generationer har kunnet nedgøre den skandinaviske kunst og i stedet sætte den sydeuropæiske kunst ind som standard for, hvad god kunst er, fordi man i oldtidens Skandinavien byggede i træ. Man finder derfor ikke rester af tusindårige billedfyldte stenhuse i Skandinavien. Her har de tilsvarende bygninger åbenbart også været fyldte med billeder, men er gået til, fordi der var bygget i træ. Jorns geniale hug er så, at han i stedet finder den gamle nordiske billedkunst overleveret i det lille format. I guldgubber, dragtspænder og andre bittesmå kunstværker. Her finder han mønstre, masker, gribedyr og idealiserede menneskefremstillinger af stor skønhed og udtrykskraft. Jorns opfattelse er, at man her møder en anden og selvstændig linie i europæisk kunst. En linie der har udviklet sig uafhængigt af det kunstneriske tankesæt, der har sat dagsorden i det meste af Europa siden Romertiden. Til at stå for udgivelsen af dette stort tænkte værk på 32 planlagte bind etablerer Jorn et selskab, som han kalder for Instituttet for sammenlignende vandalisme, og Jorn skænker hele samlingen af fotografier til dette institut. Og hvad er så meningen med dette navn. Et institut for sammenlignende vandalisme er et noget tvetydig navn? Et Institut der gennem sammenligninger af billeder kan afdække glemte betydninger. Og i myternes verden kom Vandalerne fra Vendsyssel, hvorfra de gik ud og erobrede verden. Og endelig er vandalisme et udtryk for at ødelægge. At ødelægge noget gammelt og udlevet, at brænde templer af, så der kan blive plads til at alt det nye og tidssvarende kan vokse frem. Men faghistorikerne og kunsthistorikerne ville ikke være med. Det man så her foregik udenfor deres forståelsesramme, og man kunne ikke se visionen i det her, og mente ikke, at projektet var videnskabeligt nok. Det var jo også en bombe under den måde, den akademiske verden så sig selv på og stadigt i dag beskriver verden på. Tænk sig at opleve i billeder. Men så døde Jorn i 1973. Efter Jorns død lå alle de mange billeder nedlåste i årtier, og vi fik en generation af unge kunstnere, der ikke havde adgang til det materiale, som Jorn havde samlet ind. I de sidste ti år har Troels Andersen så banket døren til skatkammeret op og fået udgivet syv af de planlagte 32 bind. Det er de bind, hvor Jorn i plastiklommer havde nået at udvælge og planlægge billedernes forløb. Selv uden de tekster Jorn havde forestillet sig, er disse bøger øjenåbnere. De sammenstillinger Jorn sætter op, er magiske. Jorn er billedkunstner og kan se. Han er trænet i at aflæse billeder, sammenligne og sætte billedelementer i nye sammenhænge, så der åbnes helt nye måder at tænke tingene på. Blandt de bind fra serien, Borgens forlag har udgivet i år, er der to bind om den Nordiske Jernalderkunst. Der er fornuftige nyskrevne tekster, der følger fotografierne op. Men det vigtige er billederne og billedernes forløb. Her er Jorn en mester, der åbner fortrængt viden om en kultur, der både er helt fremmedartet og samtidigt grundlaget for vor egen kultur. Det er ikke den klassiske naturiagtagelse der sætter dagsorden, men derimod mønstre og ornamentik. Når Jorns billedkunstneriske værk, endeligt er gennemtygget og druknet i mondænitet, endeløse glittede farvereproduktioner og bevidstløst snobberi, vil disse billedværker stå som milepæle i skandinavisk selvforståelse. Man kan kun begræde, at vi ikke fik mulighed for, at se det udvalg og de sammenstillinger, som Jorn ville have sat op, i de resterende nogle og tyve bind. Gorm Spaabækkultur@nordjyske.dk ] Troels Andersen:"Jorn i Havana". Foto: Brian Rasmussen. 80 sider, 229 kr. Forlaget Sohn . ] Gerard Franceschi, Asger Jorn og Bente Magnus: "Mennesker, guder og masker i nordisk jernalderkunst, Bind 1". 331 sider, 550 kr. Borgens Forlag. ] Gerard Franceschi, Asger Jorn og Bente Magnus: "Fuglen, dyret og mennesket, i nordisk jernalderkunst, Bind 2". 285 sider, 550 kr. Borgens Forlag.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...