Fyrværkerifabrik erklæret konkurs

Aktiviteten fortsætter i et nyt selskab

Lars Løcke
Martin Sørensen har videreført aktiviteten i et nyt selskab.Arkivfoto
Suldrup 5. juli 2012 08:19

SULDRUP: Fyrværkeriselskabet ApS - tidligere Ålborg Fyrværkerifabrik ApS - er blevet erklæret konkurs ved Skifteretten i Aalborg.

Det er tab på skyldnere - debitorer - der har tvunget virksomheden til at erklære sig konkurs.
- Selskabet har haft store tab på en række debitorer, og disse tab gjorde det umuligt at fortsætte driften, siger advokat Keld Nomanni fra Aarhus, der er udpeget som kurator i konkursboet.

Aktiviteten fortsætter

Konkursen betyder ikke, at det er slut med fyrværkeriudviklingen i Aalborg-området.

Ejeren af Fyrværkeriselskabet, Martin Sørensen, har nemlig etableret et nyt selskab, Aalborg Fyrværkerifabrik A/S, som har overtaget aktiver fra det konkursramte selskab.
- Der er tale om en helt normal transaktion, hvor man viderefører virksomheden i et nyt selskab og isolerer dårligdommene i det gamle, siger Keld Nomanni.

Beholder jobbet

De fem ansatte beholder deres job, men er for fremtiden ansat i det nye selskab, Aalborg Fyrværkerfabrik.

Med en årlig omsætning på 40 til 50 millioner kroner er Aalborg Fyrværkerifabrik de fire største importører af fyrværkeri i Danmark.
Det har ikke været muligt at få kontakt til direktør og ejer Martin Sørensen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...