En der kan sit håndværk

Litteratur 5. juni 2004 06:00

bøger "Billedhuggeren Claus Ørntoft" Claus Ørntoft er en af de vigtigste af de billedhuggere, der i dag arbejder i det Nationalromantiske idésæt og der nu er udkommet en bog om denne billedhugger. I en tid der domineres af selvbestaltede stenhuggere, der fusker pipfugle frem på samlebånd, er det befriende, at man her kan møde en stenhugger, der kan sit håndværk og ved noget om, hvad skulptur er, og hvad en sten kan bruges til. Ørntoft er ikke nyskabende i sin teknik, - heller ikke i sit indhold. Men han har respekt for håndværket, og er seriøst arbejdende og kompetent og vidende. Derfor kan man se disse stenskulpturer som udtryk for håndværkersamfundets tankegang, og dermed udtryk for værdier der ikke mere sætter dagsordenen i samfundet. Langsomhed for eksempel. Og Ørntofts kunst kan derfor opleves som en tidslomme, der forholder sig til en virkelighed, der ikke mere eksisterer. Man møder i disse kunstværker en tankegang, der var dominerende på de Grundvigianske højskoler for hundrede år siden. Man møder et tankesæt der f.eks kan findes i bog værket "Troldtøj " og hos Niels Skovgaard, Thorvald Bindesbøll og senere Kai Nielsen . Et andet vigtigt og stærkt grundlag er de anonyme romanske stenmestre . Alt dette er godt, og man kan i bogen følge Ørntofts proces og se foto af hans skulpturer. Gorm Spaabæk kultur@nordjyske.dk Birgit Jenvold, Inger-Lise Kolstrup og Knud Jensen: "Billedhuggeren Claus Ørntoft" 109 sider, 199 kroner. Thaning og Appel

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...