En af de bedste

Jysk hedelandskab. Det trækker op til uvejr
Skagen 20. september 2009 06:00

kunstbog Susanne Ludvigsen: "Maleren Dankvart Dreyer 1-2" # # # # # ¤ Guldalderens kunstnere voksede oftest ud af et nyformulerende byborgerskab. Derfor kan man se dem som turister naturen. Og den får ikke for lidt: luftige sommerskove og blå himle. Lidt på samme måde som man stadig i dag ser de store byers landliggere som turister om sommeren. Mennesker der aldrig har mærket en vinterstorm, når tagsten fyger i Skagens veje. Her er Dankvart Dreyer blandt Eckersbergs elever en markant undtagelse. Måske netop derfor omsættes Dreyers billeder til beløb, der ikke står mål med de andre guldaldermalere, som for eksempel Købke og Lundbye. Til gengæld har Dreyer i den grad været kunstnernes kunstner. En interesse der er overleveret fra generation til generation. Oplevet og respekteret her og når der endeligt var en museumsudstilling med Dankvart Dreyer, var det noget man rejste efter. Når Dreyer ser og beskriver den jyske vestkyst, Bovbjerg, er det dele af Danmark der ikke tidligere er formuleret og beskrevet, set fra Kongens Nytorv. Han opsøger, opdager og beskriver et Danmark, som på den tid, endnu ikke er overmalet. En opdagelsesrejse der foregår år før foto eksisterer og hvor det, der vises, er lige så fjernt for den tids trendsættende byborgerskab, som de billeder vi andre i de sidste årtier har set fra planeten Mars. Når man hos Lundbye møder et evigt sommervejr, møder man hos Dreyer kulde, råhed, regn, gråvejr og stormvejr på Fyn. Og ikke mindst i de jyske udkantområder. Men også han er udtryk for sin tid, i formuleringen af det nationalromantiske program. Et projekt hvor Eckersberg og hans elever formulerer det danske landskab, som kunstnerisk objekt. Det er en nationalitets dannelse, der sætter dagsorden i Dreyers korte liv. Og langt ude er han i familie med den fordrukne præst, der fortalte bønderkarlene røverhistorier på Himmelbjerget. Og Dreyer dør ganske ung, længe inden katastrofen i 1864. At han har rene hænder, er måske netop fordi han dør så ung, og ikke får sin optagethed af det danske landskab skamreddet. Derimod er han bare iagttagende, asketisk og nøgtern . At følge hans rejsebilleder i Jylland, er som at se Dreyer vandre i Blichers fodspor. Og som Blicher, når han er bedst, enkel og fundamental. Huse der hælder i ælde, ikke som en pittoresk detalje, men fordi det er ærligt fortalt. Her er han en vigtig forudsætning for både L.A. Ring og Hans Schmidt. Og ud af værket lyser en saglighed, der nogen gange næsten er mere nøgent end Eckersbergs. Tegninger af planter, studier af ukrudt i en grøftekant. Massevis af planter, stadig med en diversitet halvandet århundrede før Round Up. Skystudier af verdensklasse, modelbilleder fra akademitiden, lidt tørre, men lysende af slidsomhed, nærvær og vilje. Og tidens bevidstløse normalitet, de opstyltede historiske og religiøse billeder, hvor Dreyer er hjælpeløs. Alt samlet op af kunsthistorikeren Suzanne Ludvigsen i et tobindsværk om Dreyers værk. Her ses alle kendte malerier og mange tegninger. Alt det er nu tilgængeligt og det er ære værd. I sine bedste ting er Dankvart Dreyer en af de bedste. Gorm Spaabæk kultur@nordjyske.dk Susanne Ludvigsen: "Maleren Dankvart Dreyer 1-2" 328 + 140 sider, 749 kroner Forlaget Vandkunsten.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...