Heksebørnenes nordjyske mor

For fire år siden vinkede 36-årige Anja Lovén farvel til sit sikre liv i Danmark for at vie sit liv til nødhjælp. Det udløste en nominering til Den NORDJYSKE Initiativpris 2015

Julian Drud Sørensen, Trine Mølgaard Jensen og Sarah Würtz (foto)
Frederikshavneren Anja Lovén er nomineret til Den NORDJYSKE Initiativpris 2015.
Frederikshavn 12. marts 2015 14:29 - Opdateret 12. marts 2015 14:58

FREDERIKSHAVN/NIGERIA: Der lugter af død. En lille pige dukker forsigtigt og i forsvarsposition frem fra mørket. Hun er tynd som et skelet, og ned langs den udmarvede krop hænger en alt for stor T-shirt. Hendes eneste beklædningsdel, viser det sig.

Huset er forladt. Virker nærmest hjemsøgt. Og efter sigende kontrolleret af en lokal heksedoktor, der bruger stedet til at mishandle og dræbe uskyldige børn. Børn, der er blevet beskyldt for at være hekse.

Dengang var Charity otte år gammel. Seksuelt misbrugt, bange og alene i verden. Nu er hun 10 og i sikkerhed. For hun blev fundet af en frederikshavner ved navn Anja Lovén.

Anja Lovén er 36 år og stifter af organisationen DINNødhjælp, der kæmper for at redde ensomme og udstødte børn i Nigeria.

Lige nu bor hun hos sin tvillingesøster i Aarhus. Hun kom til Danmark for et par uger siden, for hun havde fået malaria, og med en søn på kun et halvt år var det den bedste løsning.

Men snart går turen tilbage til organisationens børnehjem, African Childrens Aid Education and Development Foundation (ACAEDF), der ligger i delstaten Akwa Ibom.

- Jeg glæder mig til at komme tilbage. Det er jo mit andet hjem, siger den 36-årige nordjyde, der tilbringer halvdelen af året i Nigeria.

Det værste er frygten i øjnene

I dag bor Charity på DINNødhjælps børnehjem sammen med 29 andre børn med samme historie.

Nu går de alle i skole, og de får mad og medicin. Men først og fremmest får de omsorg og tryghed. Visheden om, at nogen tager sig af dem.

- Det gør mig vred og ked af det, når jeg ser børn, der er blevet forladt. Det er så forkert. Og det kan og skal aldrig, aldrig forsvares, siger Anja Lovén fra sofaen i tvillingesøsterens lejlighed, der er hendes base, når hun er i Danmark.

De fleste af børnene tager børnehjemspersonalet selv ud og henter, ofte efter tip fra en af DINNødhjælps agenter i området.

Anja Lovén husker tilbage på sin allerførste redningsaktion i marts 2013.

- Vi havde fået et tip om en dreng, Viktor, der var blevet udstødt af sin familie. Vi tog af sted og fandt ham på et marked, hvor han stod helt for sig selv. Der var ikke nogen tegn på fysisk tortur: Han var ikke forslået, og han havde ingen blod på kroppen.

- Men da jeg fik øjenkontakt med ham, fik jeg verdens største klump i halsen. Jeg kunne simpelthen se i hans blik, hvor bange han var. Det var næsten ikke til at holde ud. Frygten i hans øjne. Det var det værste.

Det handler om børnene

Viktor blev reddet og har i dag sin hverdag på børnehjemmet.

Men ikke alle er lige så heldige. Der findes ingen præcise opgørelser over omfanget af overgrebene mod heksebørn, men man mener, at der siden 2003 er blevet dræbt op mod 12.000 børn alene i Nigeria.

- Verden er fuld af uretfærdighed. For eksempel at uskyldige børn bliver udstødt, tortureret og endda slået ihjel, fordi nogle tror, de er hekse.

Hvordan holder man modet højt? Eller bare oppe?

Svaret er enkelt: For børnenes skyld.

Sommetider er hun ved at rive håret af sig selv. Udmattet af at bokse med et ineffektivt og gennemkorrupt system, der gør alt for at modarbejde hendes planer. Og ødelagt af en virkelighed, der er så blodig og brutal, at den er svær at begribe.

- Nigeria er i dyb, dyb krise. Uskyldige mennesker bliver slagtet hver eneste dag, der er korruption overalt, og stemningen minder mest af alt om total magtesløshed.

- Men så kigger jeg på børnene og ser smilene på deres læber. De er taknemmelige for ingenting. Det er dem, der giver mig styrke. Det er dem, der overbeviser mig om, at jeg skal fortsætte, siger hun.

I starten havde Anja Lovén svært ved at acceptere, at hun ikke kan redde alle børn i verden. Men efterhånden har hun lært at lægge fokus det rigtige sted.

- Det vigtigste er at fokusere på de børn, vi har reddet, og dem, der kan reddes. Det er jo dem, vi er her for, siger hun.

Selv har Anja Lovén været i situationer, hvor hun har været alvorligt bange. Men hun har aldrig frygtet direkte for sit liv, fortæller hun.

- Det er ikke sådan, at jeg ligger søvnløs hver nat. Men jeg er alligevel i konstant alarmberedskab. Det kan ikke undgås.

Oppe mod en kultur

I 2011 valgte Anja Lovén at sige sit job og sin lejlighed op, sælge alt, hvad hun ejede, og vinke farvel til sit netværk i Danmark for at hjælpe børn i Afrika. Hvad drev den beslutning? Og hvor kommer hendes omsorgsfølelse fra?

Ifølge hovedpersonen selv skal man helt tilbage til barndomsårene i Frederikshavn for at finde forklaringen:

- Omsorgsgenet har jeg fra min mor. Hvis jeg og mine søstre ikke havde spist op, skulle vi altid tænke på de sultne børn i Afrika. Vi skulle altid huske, at der var mange, der ikke havde det nær så godt, som vi havde.

For Anja Lovén begyndte nødhjælpsplanerne allerede at forme sig i 2008. En aften sad hun i sin lejlighed i Aarhus og så en dokumentarudsendelse om heksebørn i Nigeria. Udsendelsen gjorde dybt indtryk på den daværende butikschef. Hun blev oprørt og ulykkelig. Hvordan kunne sådan noget overhovedet finde sted?

I vinteren 2011-2012 var hun tre måneder i Malawi som observator og nødhjælpsarbejder for Folkekirkens Nødhjælp. Få måneder senere tog hun til Tanzania som frivillig nødhjælpsarbejder.

I december 2012 stiftede hun sin egen organisation, DINNødhjælp, og i marts 2013 vendte hun ”tilbage” til Nigeria, som siden dokumentarudsendelsen havde rumsteret i hendes tanker.

- Jeg kan huske, at jeg sad i flyet og tænkte: Nu skal jeg fandeme ned og fortælle dem en ting eller to. Som en rigtig nordjyde, du ved.

Men hun blev klogere. Hun fandt ud af, at det var lettere sagt end gjort. At ”modstanderen” var større end som så.

- Jeg er jo oppe mod en hel kultur. Rigtig mange - især i de små landsbysamfund - tror helt og holdent på, at de her børn er hekse, og at de derfor skal skaffes af vejen. De er vokset op i den tro og i den kultur. Og det kan være svært at stille noget op imod.

Men Anja Lovén gør alligevel forsøget. Blandt andet arrangerer hun oplysningsmøder, hvor hun tager rundt i de små landsbyer og forsøger at overbevise lokalbefolkningen om, at den tager fejl.

- Jeg er nødt til at tænke langsigtet. I sidste ende kan det jo være med til at redde flere børn, siger hun.

Mor og nødhjælper

I august sidste år blev Anja Lovén mor til David Junior Lovén Umem - opkaldt efter sin far, David Emmanuel Umem, der er medejer af børnehjemmet.

Det har betydet ændringer.

- Jeg har endegyldigt indset, at jeg ikke længere kan lege Rambo i Afrika. Når jeg er på redningsmission, sørger jeg for, at forarbejdet er gjort ekstra grundigt, og at sikkerhedsforholdene er fuldkommen i orden. Og hvis jeg har bare den mindste fornemmelse af, at noget ikke er, som det skal være, bliver jeg hjemme.

Men Anja Lovén forsikrer, at DINNødhjælp ikke sætter tempoet ned, bare fordi hun er blevet mor. Til sommer tager hun tilbage til børnehjemmet i Nigeria, hvor opgaverne venter.

- Arbejdet stopper ikke her. Vi har børnene på hjemmet. De skal hjælpes på vej. Og der er stadig mange, mange børn derude, som stadig kan reddes. Det projekt varer hele livet.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...