Klar til en ny Stafet for Livet

10. - 11. juni går det løs igen i Aars

Opbakningen var stor, da der i fjor for første gang blev løbet ”Stafet for livet” i Aars Lystanlæg. Arkivfoto
Aars 5. februar 2017 10:39

AARS: Succes’en var nærmest overvældende, da der i 2016 for første gang blev afviklet "Stafet for livet" over 24 timer i Aars Lystanlæg.

På den baggrund var arrangørerne også hurtigt ude med en melding om, at de ville forsøge at gentage arrangementet i 2017.

Andenudgaven af "Stafet For Livet" i Aars er programsat til dagene 10.-11. juni, og interesserede frivillige er allerede nu mere end velkomne til at melde sig til formand Ejner Larsen.

- Igen i år er der brug for alle, der kunne tænke sig at hjælpe til på den ene eller anden måde, selv om de fleste frivillige fra sidste år heldigvis er med igen, og vi mangler især hjælp til PR-arbejdet, bemærker "Stafet for Livet"-formanden.

Vil man som lokal virksomhed gerne være med til at støtte kræftsagen i form af et større eller mindre sponsorat, kan det naturligvis også lade sig gøre.

Henvendelser om økonomisk støtte til det gode formål kan rettes til sponsoransvarlig Pia Risgaard på mail-adressen risgaard@aars.dk

Man kan selvfølgelig også bare vælge at støtte "Stafet for Livet" ved at løbe en masse omgange i Aars Lystanlæg i starten af juni.

Man tilmelder sig "Stafet For Livet" som hold, og et hold er typisk på mellem 10 og 20 personer. Tilstrækkeligt mange til, at der hele tiden kan være en repræsentant fra holdet på stafetbanen i de timer, løbet står på.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...