Harald Nyborg til Hjørring

Butikskæden åbner til foråret, bekræfter direktør.

Jakob Gammelgaard,
Sådan så det ud, da Harald Nyborg i 2008 åbnede ny forretning i Frederikshavn. Foto: Carl Th. Poulsen
Harald Nyborg 4. august 2011 08:23

Mange forbinder mest forretningskæden Harald Nyborg med postodre og nethandel med blandt andet værktøj, elektronik og autoudstyr. Men nu etablerer Harald Nyborg en forretning på 2000 kvadratmeter på Bispetorv i Hjørring. Det bekræfter administrerende direktør, Arne Gerlyng-Hansen. - Datoen er ikke endeligt på plads, men vi forventer at åbne den nye forretning til foråret, siger Arne Gerlyng-Hansen. I forvejen har Harald Nyborg også forretninger i Frederikshavn og Aalborg. - Vi har på seks år fordoblet antallet af fysiske butikker i landet til 25, og det har givet et stort mersalg i de områder, fortæller Arne Gerlyng-Hansen Mens andre forretningskæder satser mere og mere på nethandel, oplever Harald Nyborg, at de får nogle nye kundegrupper ved at væres fysisk til stede. - Jeg opfatter Hjørring som en driftig handelsby, og jeg synes vi har fundet en rigtig god placering på Bispetorv, siger Arne Gerlyng-Hansen. Dermed kan Hjørring se frem til skærpet konkurrence på værktøj og de andre varegrupper, som Harald Nyborg fører. - Det tager vi helt roligt. Vores priser har andre steder vist sig at være konkurrencedygtige, siger Arne Gerlyng-Hansen. På Bispetorvet bliver Harald Nyborg nabo til Føtex, Toys'R'us og Elgiganten. Den sidste forretning Direktør Søren Pedersen fra HP-Gruppen, der er bygherre på Bispetorv fastlår, at den nye forretning også bliver den sidste i området. - Flere af de andre bygninger er forberedt til at udvide i højden, og det vil også være tilfældet med denne bygning, siger Søren Pedersen. Det ventes, at Boligforeningen af 1934 snart går i gang med at bygge to store punkthuse med almennyttige lejligheder på Bispetorv. De skal efter planen opføres i seks og ti etager. Byggeriet er i øjeblikket ude i licitation.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...