Brand i tidligere svømmehal i Ranum

Mette Siggaard
Foto: Jan H. Pedersen
30. januar 2017 08:28

Der gik søndag aften ild i en tidligere svømmehal beliggende på Seminarievej i Ranum. Svømmehallen benyttes nu af Ranum Efterskole til forskellige aktiviteter for eleverne.

Nordjyllands Beredskab fik en anmeldelse om branden klokken 20.35.

- Vi rykkede ud med to slukningskøretøjer og knap 20 mand, som senere blev afløst af andre 20, siger indsatsleder Finn Madsen fra Nordjyllands Beredskab i Vesthimmerland.

Ifølge indsatslederen er ilden opstået omkring indgangspartiet, hvor de gamle omklædningsrum ligger.

- Den del er helt udbrændt, siger indsatslederen.

Det tog beredskabet hele natten at slukke branden, som voldte brandfolkene lidt problemer.

- Ilden bredte sig til tagkonstruktionen, som er belagt med tagpap. Det drillede os noget, siger Finn Madsen.

Her mandag morgen er brandmændene dog kørt hjem igen.

Indsatslederen har ingen gisninger om årsagen til branden.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...