Bro påsejlet - hvad betyder det for dig?

En hektisk start på en torsdag morgen med trafikale problemer på grund af den påsejlede jernbanebro over Limfjorden. Påvirkede det din morgen? Og måske det næste halve år? Hop ind og sig din mening.

Jeanett Schmidt,
Hvad kommer den formentlige halve års nedlukning af jernbanebroen til at betyde for dig? Foto: Lars Pauli
Facebook 29. marts 2012 12:21

Meninger og holdninger til den påsejlede jernbanebro er mange blandt brugerne på nordjyske.dk og på Facebook-siden Nordjyderne Arbejd, arbejd - Man skal bare i gang i dag og arbejde 24 timer 7 dage om ugen. Tænk lige på hvad det her betyder for havnene vest for Aalborg. De omsætter for 1,8 mia. og beskæftiger 2.000 mennesker i områder der i forvejen er hårdt ramt. Hvad med alle de turistsejlere, der hver sommer kommer øst fra og skal ind i Limfjorden og bruge penge ? Man må hyre en af de hårde negle i dansk erhvervsliv til at styre det her, så der ikke går skrivebord i det, skriver brugeren Søren T. Kristiansen. - Tror dem der sidder i brotårnet, har en forventning om at vores skibe er små sportsvogne, der lige kan lave en håndbremsevænding. Er spændt på hvornår broen igen åbner for skibstrafik. Der bliver pludseligt så langt til Løgstør !, skriver brugeren hest. Andre bekymrer sig mere om den to-hjulede fremtid. - Øv ! ! - nu varer det sikkert længe inden vi får den lovede gang/cykelsti vedhæftet på jernbanebroen, skriver Leif Petersen. Mens andre må aflyse ferien. - Vi skal til Berlin med toget på mandag, og da der samtidig er strejke i Tyskland må vi desværre nok aflyse:-(, skriver Inge på Facebook-siden Nordjyderne. - Min første tanke var sommerferien på Læsø - vi kommer fra Århus og har altid cyklerne med toget til Fr.Havn (i år 4 stk) ... hvordan i alverden klarer vi det, hvis vi skal skifte til bus undervejs? - skriver Lisbeth på Facebook-siden Nordjyderne. Held i uheld Glæde i Lindholm, glæde over ingen kom til skade og glæde over at vi slipper for tog der holder i tomgang ved risteperronen, skriver brugeren dalla. Deltag i debatten Du kan også deltage i debatten, hop direkte ind i her og vær med. Hvis ikke du allerede har en profil, så opret en profil her.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...