Venter på dna-svar i røveri-sag

Optimisme hos politiet i røverisag

Arkivfoto
Brønderslev 8. december 2016 05:57

BRØNDERSLEV: Politiet er stadig optimister, når det gælder opklaringen af et røveri mod Netto i Østergade i Brønderslev 29. november.

Det oplyser politikommissær Kristian Nørgaard Thomsen, Nordjyllands Politi i Frederikshavn.

- Selv om vi ikke umiddelbart har kunnet pågribe nogen på baggrund af overvågningsmaterialet, så indgår det stadig i efterforskningen. Vi har også fået forskellige tip i sagen, siger han.

Politiet venter ligeledes svar på dna, som er sendt til analyse - hvis man er heldig, så er der et match i Det Centrale DNA-profil-register.

Røveriet blev udført af to gerningsmænd, der fik et uoplyst pengebeløb med sig.

Begge truede personalet med pistollignende genstande.

Den ene gerningsmand beskrives som mand, cirka 170 centimeter høj, iført lilla/blå PEAK-dynejakke, mørke bukser, sort/hvide tennissko og sort elefanthue.

Den anden gerningsmand beskrives som mand iført brun/rød hættetrøje, grå/sorte bukser og sort styrthjelm.tn

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...