Ung kvinde overfaldet

Ukendt mand overfaldt 18-årig kvinde i Aalborg i nat - det var muligvis voldtægtsforsøg

Peter Witten
Det mulige voldtægtsforsøg skete på Budolfi Plads i Aalborg natten til søndag. Foto: Thomas Vinther
Nordjyllands Politi 1. juli 2012 08:01 - Opdateret 1. juli 2012 14:20

AALBORG: En 18-årig kvinde blev natten til søndag overfaldet af en mand, da hun kom gående på Budolfi Plads midt i Aalborg.

Ifølge Nordjyllands Politi skete overfaldet ca. kl. 03.48 . Manden slog kvinden i ansigtet og forsøgte tilsyneladende at trække hendes bukser ned, men kvinden skreg op, og manden flygtede.

Politiet betragter overfaldet som et muligt voldtægtsforsøg.

Kvinden var stærkt chokeret, og hun fik en del skrammer ved overfaldet og skal derfor til lægebehandling, oplyser politiet.
Den unge kvinde har kun kunnet give politiet et sparsomt signalement af overfaldsmanden, som så ”somalisk” ud.
Eventuelle vidner bedes kontakte Nordjyllands Politi på tlf. 114.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...