Oplev HTX og HHX-elever i regional dyst

To hold fra Erhvervsskolerne Aars er klar, når unge HTX og HHX-elever 28. august i regionale konkurrencer dyster om finalepladser i DM i teknologi og erhvervscase.

Tenna Petersen
Privatfoto
Aars 17. august 2012 12:57 - Opdateret 21. august 2012 09:24

AARS: Et hold HHX-elever og et hold fra HTX linjen fra erhvervsskolerne i Aars skal deltage i en regional dyst i teknologi og erhvervscase.

Vinder de den regionale dyst, får de videre til Danmarksmesterskabet.

De tre HHX-elever er Christina Lynnerup Nielsen, Helene Højbjerg Nielsen og Kathrine Simonsen, mens HTX-holder består af Bettina Skaarup Silkeborg, Erik Holst, Lennart Hjortshøj Fogh og Søren Vigsø Stein Nielsen. HHX-eleverne skal ved regionsmesterskabet præsentere deres erhvervscase-opgave i fagene virksomhedsøkonomi og afsætning, mens HTX-eleverne skal præsentere deres eksamensprojekt i faget teknologi B. Vinderne herfra går videre til den store finale - DM i teknologi og erhvervscase.
Det er gymnasie-udvalget, som har sat gang i konkurrencen i teknologi for HTX-elever og erhvervscase for HHX-elever. Hen over forår og sommer har erhvervsgymnasierne holdt lokale konkurrencer, og det er de bedste elever herfra, som nu skal kæmpe ved regionale konkurrencer, som afholdes i henholdsvis Skive, Svendborg og Slagelse. Det er vinderne fra disse tre konkurrencer, der går videre til den store finale – DM i teknologi og erhvervscase, som afholdes på Tietgenskolen i Odense 25. september.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...