Ikke godt nok

Sprog 15. november 2005 05:00

KUNSTBØGER Steffen Lange: "Carsten Frank - Kosmopolit fra den centrale periferi" I de sidste hundrede år har det været en del af den billedkunstneriske diskussion at begynde forfra og stille spørgsmålstegn ved det klassiske håndværk og hovedlinien i maleriets tradition. Egentligt er det logisk, når man tænker på, at de den naturiagtagende tradition der bliver født hos Giotto og senere hos Michelangelo og Leonardo da Vinci formulerede sig til naturvidenskabelig beskrivelse. Fra midten af attenhundredtallet sættes de under pres af det det nye medie fotografiet. Et medie der kunne løse en lang række af billedkunstens traditionelle funktioner bedre, hurtigere og billigere. Det er derfor logisk, at bøtten bliver vendt, at man begynder forfra og diskuterer, hvad kunst er, og hvad et maleri egentligt kan og er. Noget man for eksempel kan se udtrykt hos Picasso, der vil tegne som et barn, eller hos Jorn, der tegner i ler med en motorcykel og med løbende glaskugler på den litografiske sten. Eller Duchamps tissekumme. Eller Yves Klein der maler med aftryk af et menneske. Alt dette kan ses som udtryk for en vandalisme, en ødelæggelse, hvor det gamle brændes af for at give plads til, at det nye og tidssvarende kan vokse frem. Fælles for Picasso, Jorn, Yves Klein og Duchamp er dog, at de var særdeles velbevandret i det klassiske kunstbegreb og den traditionelle naturiagtagelse. Det var ikke bare, fordi de ikke kunne deres ting, at de valgte at lade være. Men derimod udtryk for, at de mente, at vi levede i en anden tid, hvor det var en billedkunstnerisk opgave, at udvikle et nyt og tidssvarende sprog. Et af resultaterne af denne afbrænding af templer, en diskussion der har varet næsten 100 år, er, at der er opstået en bølge af kunst, der er nihilistisk. En kunst der har noteret, at håndværket er forkastet og derfor hjælpeløst optræder uden den mest elementære viden om, hvad faget har opsamlet og diskuteret igennem mere end 700 år. En kunst der derfor ikke er istand til at diskuterer kunstens præmisser og derfor slet ikke er i stand til at udvikle nye måder at gøre tingene på. Man møder idag en industri af den slags kunstnere. Kunstnere der bevidstløst bruger løs af billedfagets allermest banale og platte terminologi og ser tungen ud af vinduet som noget bemærkelsesværdigt. Et sådant eksempel beskrives i bogen om Carsten Frank. En maler der til trods for årtiers arbejde ikke har bevæget sig ud over begynderplanet. Bogens skribenter har heller ingen kvalifikationer på området, og det banale og opstyltede sprog står i kontrast til den aktivitetsliste, der kan ses bagest i bogen, der dokumenterer, at kunstneren ikke har kvalificeret sig til noget som helst. Ikke godt nok. Gorm Spaabækmax.melgaard@nordjyske.dk Steffen Lange: "Carsten Frank - kosmopolit fra den centrale periferi." 255 sider, 398 kroner Forlaget Hovedland

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...