Skovbrand truer tusindvis af boliger ved berømt naturpark

Brandvæsnet har sat 2000 mand ind for at få bugt med flammerne ved nationalpark i Californien.

Udland 24. august 2013 02:58 - Opdateret 24. august 2013 02:59

Skovbrand truer tusindvis af boliger ved berømt naturpark

En stor skovbrand har fredag spredt sig ind i nationalparken Yosemite i Californien til trods for flere dages forsøg på at få kontrol over flammerne.

Branden opstod forrige lørdag i Sierra Nevada syd for Yosemite. Fredag havde den ødelagt 42.000 hektar skov, og tusinder af boliger er i fare for at lide samme skæbne.

Omkring 2000 brandfolk er sat ind, men de har ikke været i stand til at forhindre branden i at tage voldsomt til i styrke og nå ind i naturparken.

Yosemite National Park er blandt de største turistattraktioner i USA. I 2012 besøgte næsten fire millioner naturområdet, der ligger cirka 300 kilometer fra San Francisco.

Branden er en af flere, som hærger det vestlige USA i disse uger. I Idaho er brandmandskab langt om længe ved at få kontrol over en enorm skovbrand, som på et tidspunkt truede det mondæne skisportssted Sun Valley.

/ritzau/Reuters

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...