En glad bog

Litteratur 16. november 2005 05:00

kunstbøger "Matisse - et nyt liv" # # # # # # I en ny bog vises eksempler på tegning, grafik , maleri og papirsklip i Henri Matisses produktion i 1941-1954. Bogen rummer farvegengivelser af flere end 150 værker og breve og giver et fascinerende indblik i Matisses kreative proces i kunstnerens sidste år. En fase i hans liv hvor kampen om anerkendelse er vundet og hvor Matisse efter en overvunden kræftsygdom giver sig hen i sit arbejde. Man møder her en kunstopfattelse der i dag sidder dybt i vor rygmarv. En kunstopfattelse der længe har fungeret som en almindelig ramme for, hvad kunst er. Nogen gange kan det være svært at forstå, at det nogensinde har været anderledes. Men ok, hvis vi så anerkender dette forhold og sætter begrebet farve ind som den altafgørende paradigme for, hvad et kunstværk er, så er Matisse den store farvekunstner, der udtrykker en legende let drøm om liv, nydelse og ubesværet glæde. Heldigvis kan man også i de afbillede tegninger se det sure slid, og det er befriende at se, at også Matisse må viske ud og gennemarbejde sit stof. Skitser, tegninger og konvolutter sendt til vennen André Rouveyre er en anden kvalitet i denne bog. Her møder man arbejdsnotater og løse tanker, med spontanitet og liv. Det er en glad bog Gorm Spaabækmax.melgaard@nordjyske.dk ] "Matisse et nyt liv – breve og værker 1941-54" Artikler af fire anerkendte Matisse eksperter. 256 sider, 399 kr. Aschehoug

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...