Lene Kjelgaard ny borgmester

Afgørelsen faldt klokken 02.17 og så blev spændingen om borgmesterposten i Thisted udløst. Se billeder fra det nordjyske valg.

Jens Fogh-Andersen
Ny borgmester i Thisted blev Lene Kjeldgaard, V med Ulla Vestergaard, S som ny viceborgmester. Foto: Peter Mørk
Dansk Folkeparti 18. november 2009 03:47

Se billeder fra valget i Nordjylland her Thisted Kommune får i de næste fire år et SV-ledet byråd. Det lå fast klokken 02.17 natten til i dag, onsdag, da venstres spidskandidat Lene Kjelgaard sammen med sin socialdemokratiske modkandidat Ulla Vestergaard trådte ud gennem glasdøren på borgmestergangen på Thisted Rådhus og meddelte, at brikkerne i borgmesterkabalen var faldet på plads. Ny borgmester - Jeg bliver ny borgmester og Ulla Vestergaard bliver viceborgmester, lød budskabet. Venstre har ni pladser i det nye byråd, socialdemokraterne 10. Lene Kjelgaard oplyste desuden, at der var enighed om at give socialdemokraterne tre udvalgsformandsposter, mens SF, der har to mandater, får en udvalgsformandspost. Posten som formand for børn- og ungeudvalget skal fordeles efter nærmere aftale. Lang nat Lene Kjelgaard lagde ikke skjul på, at det havde været en lang aften med svære forhandlinger. - Men vi har fået et rent valg, hvor der er ryddet op, sagde den kommende borgmester med henvisning til, at byrådets kommende sammensætning, hvor der ikke er plads til borgerlister - og hvor også de radikale mangler. Lene Kjelgaard havde gerne haft de fire konservative med, men den mulighed var ikke til stede. Aftalen rummer heller ikke plads til Dansk Folkeparti, der fordoblede sit mandattal fra en til to. Ib Poulsen DF, konstaterer, at det var den aftale, der kunne blive og noterer, at der kommer en borgerlig borgmester. - Det er det primære for os, siger Ib Poulsen, som mener, at der også "bliver noget til DF" - Vi har hidtil haft et godt samarbejde med venstre og har stadig stor tillid til hinanden, siger han. Se resultatet i Thisted her

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...