Maler derudad

Litteratur 19. december 2004 05:00

bøger Trine Ross: "Lars Nørgårds maleri" Lars Nørgård er et eksempel på en ung Aalborgkunstner, der bevæger sig ud i verden. Hans første trin var kunsthåndværkerskolen i København. Og senere bevægede han sig til det kreative outsidermiljø i San Fransisco, hvor han fanges ind og i to år er optaget af den energi og kropslighed der frigøres der. På besøg hjemme i Danmark indfanges han af Værkstedet Værst, der en af de vigtigste dynamoer i den eksplosion af energi der opstår i firsernes København. Man maler løs af et godt hjerte og skaber den ene store spektakulære udstilling og udsmykning efter den anden. Et eksempel, der refereres til i bogen, er udsmykningen på G.A. Hagemanns kollegium. En midlertidig udsmykning der fuldkommen forandrer den kælderspisesal, den blev udført til. Og en udsmykning der er udført udfra en tankegang, der kan sammenlignes med den overvejelserne omkring dogmefilmene. Hvorfor skal det hele være så besværligt? Et billede handler grundlæggende om at fortælle en slagkraftig historie. Når G.A. Hagemanns Kollegium har en spisesal hvor mange unge belæste mennesker spiser sammen hver aften, kan det så fortælles med et billede af opstablede bøger i en bristefærdig bue imellem to spisende studerende? I den periode kan Nørgårds metode sammenlignes med den måde en rockmusiker spiller musik. At male derudad... Ofte med tegneserien og graffitiens formsprog udgangspunkt. En af bogens kvaliteter er, at den anskueliggør, at det ikke altid er så let at arbejde bare derudad. Og at man i bogen kan følge de logiske brud, der sker i Nørgårds kunst, i takt med at ungdommens ekspressive form, tørrer ud og i højere og højere grad erstattes af intellekt. Det er en velskreven bog, der giver et nuanceret billede af en kunstner, der ved første overfladiske blik kan virke legende og let. Gorm Spaabækkultur@nordjyske.dk Trine Ross: "Lars Nørgårds maleri". 200 sider gennemillustreret, 299 kroner. Aschehoug Dansk Forlag. Forslag til billeder : Side 39 , Selvportræt , 1984 Side 128 , " Jysk Poesi " 270x350 centimeter , 1996

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...