Tegn videre

Bogens forside
Danmark 27. december 2010 05:00

Lærke Hein har organiseret et støtteprojekt til dansk røde kors: En malebog hvor 66 danske kunstnere har tegnet en fortegning i en malebog. Ideen er god, og det kunstnerbegreb, der er i spil, omfatter også kendte musikere sat sammen med en række af de sidste årtiers trendsættende unge danske kunstnere såsom Julie Nord, "Husk mit navn" Ærtebjerg, Balfeldt, Haaning og Jes Brinch. Man møder spring i kvalitet og substans. Det er ikke forventeligt at en billedkunstner kan gå lige ind på en koncertscene, bare fordi man er en god billedkunstner, og det fremgår, at en stor musiker ikke nødvendigvis har faglighed på BK området… Sådan at udstille voksne og rigt begavede mennesker i et præpubertært billedsprog kan godt ses som en udlevering. Det er ikke sig selv en kvalitet, at man ikke har udviklet og skærpet sit sprog, heller ikke på dette område. Og kvalificerede billedkunstnere, der ikke siden barndommen har udviklet deres musikalske sprog, sættes heller ikke op på Orange scene på Roskilde Festival. Selvom en række af de medtagne billedkunstnere anvender børnetegningens sprog (eksempelvis "Husk mit navn", Julie Nord, Brinch og Ærtebjerg) som et bevidst kunstnerisk virkemiddel, er det hos disse kunstnere udtryk for et valg. Og ikke bare fordi, det er det eneste de kan. Men bogen er en levende, begavet, glad og indbydende bog, og selvom den er trykt i sort/hvidt lyser den i sine mange farver, også selvom disse farver ikke er malet på endnu. Gorm Spaabæk kultur@nordjyske.dk "Malebog - Tegn videre med 66 danske kunstnere" Ved Lærke Hein. 176 sider, 199 kr. Gads Forlag.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...