Sikker kunst

Sikker Hansens liv blev indledt i Aalborg, som man tydeligt ser af dette tryk.
Aalborg 23. november 2007 05:00

BØGER ¿Tegninger fra Magasinet, Sikker Hansen, 1 Samling¿ # # # # ¤ ¤ En af de største fortrængninger i den nordjyske regions billedkunstneriske selvopfattelse er Aage Sikker Hansen. Selv i dag er hans opgør med småborgerlig malerismag aflæselig på, at han ikke er indsamlet og formidlet på regionens kunstmuseer. Og det til trods for, at han blev uddannet, havde sin ungdom og modnedes, som billedkunstner i Aalborg. Få kunstnere har som Sikker Hansen præget vor nationale selvopfattelse. Allerede fra tyverne så og skildrede han det danske landskab, byerne, industrien, naturen, familien og de store stærke kvinder. I den periode gik han forrest i arbejdet med at omformulere billedkunstbegrebet i forhold til de ændringer, der i øvrigt sker i samfundet. Der ligger et præg af den tidlige sovjetstats heroiske dyrkelse af det almindelige menneske indover Sikker Hansens kunst, men hvor denne form i Sovjet degenererer til floskelfyldt selvdyrkende propaganda, formår Sikker Hansen at bevare sin uskyldighed overfor sit motiv og gøre disse historier meget danske. Derfor fyldte Sikker Hansens billeder, plakater og Davregrynsæsker ubeskriveligt meget i min barndoms billedverden. Han satte dagsorden og var overalt. Og især var han, hvor der ikke var økonomi eller tradition for maleri. Og når Sikker Hansen fyldte så meget, blev det naturligt noget man, som opvoksende nyformulerende ungdom, måtte være kritisk overfor. For mit eget vedkommende var begrebet Sikkers Hansen noget jeg i mange år tog direkte afstand fra. Ligesom jeg tog afstand fra begrebet Otto Leisner. Men senere blev Sikker Hansen noget, der for mig kan sammenlignes med det, John Mogensen er blevet i dansk musik. En elementær stærk tone. Noget der på overfladen virker let og poppet, og så alligevel holder vand og bliver ved med at vokse i en. Men hvad er det så, der kan gøre en sødladen romantiker som Sikker Hansen relevant i dag? Noget af det vigtigste er hans medievalg. At han fravælger maleriet som medie. Han og hans kreds så maleriet som medie, som udtryk for en overklasse og borgerskabs kultur. En kultur, de gjorde op med, og søgte så i stedet at nyformulere sig i den tids mest moderne maskiner og effektive kommunikationsmidler. At denne kreds eksperimenterede med at omformulere kunstbegrebet i ny teknologi er en overset synsvinkel. Og et valg, der også vokser ud af en politisk stillingtagen. Når Sikker Hansen vælger bogen, bogforsiden, plakaten og avisen (i det mangeårige samarbejde omkring dagbladet Politikens Magasin), som medie, ser jeg det som et ønske om at arbejde i det sociale rum. At skabe en kunst, der blev brugt. Og en kunstart, der var til salg for små penge, så alle kunne være med. Her sås ikke nogen højrøvede manøvrer for at markere sig, som en rigtig kunstner. Derimod en ydmyghed over for arbejdet, og at værket skulle virke i en ramme. Gør kunstværket ikke det, er det lige meget, om det er kønt. Alligevel blev Sikker Hansen en af sin tids største danske tegnere, og en stor kolorist. Politikens Magasin må således have fremstået som en farveeksplosion i den tid . I forhold til en ellers meget sort og hvid dagspresse. Og Sikker Hansen brugte suverænt de store industritrykmaskiner, som om det var et ganske almindeligt værktøj, som en blyant eller en pensel. Og kunstnerne på Magasinet udviklede og forfinede farvetrykket i avisen, som kunstform. De nye teknologiske muligheder brugtes til at skabe masseproducerede kunstværker, der kun eksisterede i avisen, skabt i selve trykprocessen. Forudsætninger for det moderne kommunikationssamfunds billedkunst bliver født her. Og i denne ulmende dybe farve, som Sikker Hansen som den mest legende naturlige ting skaber i disse industritryk sætter han en norm, som jeg ikke kender mange - om nogen - der kan skabe i dag. Ikke engang når der trykkes langsomme håndlavede tryk på sten. At stå med et af disse gamle tryk i hånden, trykt på råt, og med tiden gulligt papir, er en oplevelse, selvom disse tryk som regel er mørnede og ødelagt på grund af det tarvelige avispapir. Men udtrykket er intakt, og farven ligger sart, udtryksfuldt og følsomt på papiret. Bogfabrikken valgt at fejre Politikkens Magasin ved at aftrykke disse sjældne avistryk i en serie bøger. Det formuleres som det erklærede mål at sikre og fastholde nogle af de gamle avistryk, fordi de går til på det papir, de er trykt på. Det er et ædelt projekt. Uheldigvis er det bare ikke det, man gør i Bogfabrikkens ny bog om Sikker Hansens tegninger fra Politikens Magasin. Udvalgte eksempler på Sikker Hansens avistryk blev i hans egen tid udgivet som særtryk i afrivningshæfter, der her blev trykt på bedre papir. Det er tryk der i og for sig allerede er sikret på godt papir. Og det er tryk, der på grund af den bedre papirkvalitet, fremtræder meget anderledes end de originaler, der tryktes i Politikens Magasin. Det er i betydeligt omfang disse tryk, der reproduceres i den nye bog om Sikker Hansens tegninger. Værre er det, at mange af bogens reproduktioner fremstår uldne og uskarpe. Sammenligner man med de reproduktioner af Sikker Hansens tryk, man kan se i Ole Storms bog om Politikens Magasin fra 1984, er det et relevant spørgsmål, om det grafiske fag er, hvad det har været. Og det føles som en forbrydelse, at en af alle tiders største danske avis og bogkunstnere skal udsættes for det her. Men ok: kommer denne farvestrålende billedbog til at fungere som en appetitvækker for nogen, der ikke hidtil har haft adgang til dette materiale, er det vel godt for noget. Og de bøger, Sikker Hansen selv tilrettelagde, ligger stadig derude til salg til meget små penge i antikvariaterne og på nettet. Som for eksempel ¿Byens dyreliv¿, ¿Dyrene derude ¿, ¿ Mammutbogen ¿,¿ Morgen vandring ¿Robinson¿ og alle de andre børnebøger, bogforsider og illustrationsopgaver. Det er hovedværker i Dansk kunst. Gorm Spaabæk kultur@nordjyske.dk @Brød.9.note: { ¿Tegninger fra Magasinet, Sikker Hansen, 1 Samling¿ 144 sider, 298 kr. Bogfabrikken

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...