Kulturaftale en katastrofe

25.11. blev den regionale kulturaftale under skrevet på Nordjyllands kunstmuseum.

AaB 8. december 2004 21:13

I NORDJYSKE kunne man læse at de penge, der er tale om her, stort set bare rækker til den kaffe og det bløde brød, der skal bruges, ved de mange møder, i de 27 kommuner, der i den forbindelse foregår. Men det er ikke det værste. Billedkunsten er åbenbart ikke en del af den regionale kulturaftale. I aftalen kan man læse, at der i Danmark er 170.000 arbejdspladser i oplevelsesindustri. Det er ifølge aftalen 12 pct. af den samlede beskæftigelse, og det kan ses i sammenhæng med, at der ikke i amtets og de nordjyske kommuners kulturelle økonomi optræder så meget som et årsværk inden for det billedkunstneriske område. Inden for de andre kunstarter er det anderledes. I 2002-tal var der ca. 45 stillinger for professionelle skuespillere i Nordjyllands amt og ca. 65 stillinger for professionelle musikere alene ved Aalborg symfoniorkester. Man skriver i den regionale kulturaftale, at man vil satse på produktion af musik og teater, og at de samarbejdspartnere man nævner i denne sammenhæng er producerende teatre og orkestre. Billedkunsten optræder derimod ikke i budgetterne og billedkunsten er heller ikke nævnt som samarbejdspartnere i forbindelse med produktion af billedkunst. Man mener åbenbart, at kunstmuseerne dækker området. Det er udtryk for en højst mærkværdig tankegang. Kunstmuseer er ifølge den gældende lovgivning museer for kunsthistorie. Mener man på tilsvarende vis, at den viden og den teknologi, der er adgang til på et landbrugshistoriske museum (som for eksempel på Hjerl Hede) er et tilstrækkeligt udtryk, for den produktion og eksperimenterende nyudvikling, der i dag sker i landbruget. Eller tænk sig at man på lignende vis, kørte AaB's superligahold ud på et sidespor og i stedet satsede på formidling af en lang række museer for fodboldspillets historiske udvikling. Produktion og fremadrettet billedkunstnerisk udviklingsarbejde er, som enhver kan læse i lovgivningen, ikke en del af kunstmuseernes lovgrundlag. Museerne har helt andre opgaver, og derfor naturligvis nogle helt andre interesser. Interesser kunstmuseerne naturligvis, på bedst mulig vis, søger at fremme. Her kunne det være relevant at se historisk på de kulturelle områders betydning. Det er hverken fodbold, musik eller teater, der har gjort Nordjylland berømt. Alle disse kulturelle områder er øjeblikkelige og har haft en meget vigtig, her og nu betydning. Men det store lange træk af årtiers afkast er derimod noget, som billedkunsten har leveret. Er det derfor, at man har skrevet billedkunsten ud af den regionale kultur aftale? Mener man, at det nordjyske samfund allerede har nok? Eller er det derimod, fordi politikere mener, at vi lever i en dum tid, hvor borgerne i Nordjylland har det bedst, hvis al den ny og besværlig viden holdes ude af landsdelen? Er det baggrunden for, at man kan læse på side 20 i den regionale kulturaftale, at man vil opretholde de faglige råd som amtet i forvejen har etableret og samarbejdet med? Altså de råd, der er på alle områder, undtagen billedkunsten. Som bekendt har man i amtets undervisnings- og kulturudvalg fravalgt at oprette et amtsligt billedkunstråd. Med høj hat og cigarføring har man i den forbindelse sagt nej tak til at få tilført midler fra centralt hold, og dermed sat sig sat sig af den udvikling der i disse år er foregået i andre regioner. Set i den sammenhæng er det bemærkelsesværdigt, at man på side 20 i aftalen kan læse, at "I forhold til de udmeldte rammebevillinger iagttages de overordnede kulturpolitiske principper om armslængde og respekt for faglig rådgivning, hvor konkrete beslutninger om tilskud til kunst og kultur træffes efter en særlig sagkyndig og ikke efter en politisk vurdering " Altså omtales armslængde princippet som en grundpille i forbindelse med de faglige råd, der allerede eksisterer i Nordjyllands amt. Man kan med andre ord sige, at man respekterer dette princip på teater og musik området. På det billedkunstneriske område finder man derimod ikke dette princip nyttigt og nødvendigt. Så er det et godt spørgsmål, hvad man gør istedet? Når der nu ikke er noget sagkyndigt billedkunstudvalg i landsdelen, hvordan forholder man sig så i praksis til armslængde princippet? Har det været politikernes smag og behag, der har dannet grundlag for amtets beslutninger? Hvis det er tilfældet, er det som nævnt ovenfor, i modstrid med de præmisser, man i øvrigt sætter op i den regionale kulturaftale. Hvis det ikke er politikernes smag og behag, der bruges som grundlag, hvad sagligt grundlag bruger man så ? Er der kvalificerede ansatte i forvaltningen, der kan give saglig rådgivning på området. I bekræftende fald, hvilke relevante kvalifikationer finder man i forvaltningen? Hvis dette ikke er tilfældet og det heller ikke er politikernes smag og behag, der danner grundlag amtets beslutninger. Hvad er det så? Kan det virkeligt være praksis, at man har støttet sig til de tilfældige personer, der tilfældigvis kommer forbi undervisnings- og kulturforvaltningen? Hvis det er den slags vilkårlighedsprincipper, amtet har bygget sine beslutninger på, er det uden sidestykke i den praksis, der iøvrigt er gældende i samfundet. I alle andre sammenhænge er forvaltningens faglige rådgivere og de sagkyndige der er medlemmer af samfundets faglige råd synlige. Alle borgere kan slå op på internettet og bedømme hvilke kvalifikationer man har i disse udvalg. Og de sagkyndige, som samfundet bruger, står i fuld offentlighed til ansvar for de beslutninger og anbefalinger der fremkommer. Det er en form for seriøsitet, man ikke har ment skulle gælde på det billedkunstneriske område, i vor landsdel. Og med den nye regionale kulturaftale er disse usaglige og feudale forhold fastlagt og cementeret. Hvad betyder disse forhold så i praksis? Konsekvensen er, at landsdelen glider bag ud af dansen og mister muligheder. Når der ikke er saglighed til stede, får man ikke de nødvendige nyudviklende eksperimenter forbi. Det har f.eks. allerede i mange år betydet, at ny diskussion og aktuel viden på dette område ikke har været tilgængelig for landsdelens læreranstalter. Med de konsekvenser det nu har. Man kan så sammenholde dette forhold med, at man skriver på side 5 i den regionale kulturaftale, at "Nordjylland skal skabe et uddanelsesforspring, en ny fælles nordisk identitet og et fælles værdi sæt, som hører fremtidens videns og oplevelsessamfund til." Når man ser på den slags fine snak i kulturaftalen, og istedet forholder sig til virkeligheden, er det nærliggende at se på den ny gymnasiebekendtgørelse for billedkunst. Her skal man fra næste år "beskæftige sig med kunst fra de sidste fem år, herunder global samtidskunst". Et fagligt stof, der ikke i dag er tilgængeligt i det nordjyske kulturelle landskab. Således kan man konkludere at ikke engang på gymnasieniveau er forudsætningen for en kvalificeret billedkunstnerisk begrebsudvikling på plads. Og det er endda bare et af den lange række af problemer, den regionale kulturaftale fornægter. Man kan konkludere, at aftalen udtrykker en konservativ tankegang. Man mener åbenbart, at det der allerede er er godt nok , og at i gamle dage var alting meget bedre. På billedkunst-området er denne aftale derfor noget makværk. Man har ikke taget stilling til den virkelighed, der er i dag, og heller ikke taget stilling til de mange særlige forhold der hersker i vor landsdel. Hvis det virkeligt er meningen, at denne aftale skal danne grundlag for fremtidens regionale kunstpolitik, er det en katastrofe.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...